Hvordan påvirker psyken hjertesygdom?
Det er omdrejningspunktet i et nyt stort forskningsprojekt, Heart and Mind, der vil undersøge sammenhængen mellem mentalt helbred og hjertesygdom på baggrund af en bevilling på 7,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i sygepleje.
Nylig dansk sygeplejeforskning har vist, at hjertepatienter med angst har dobbelt så høj dødelighed som andre hjertepatienter efter et år. Forskningsmæssigt har man dog hidtil haft stort fokus på andre risikofaktorer som motion, kolesterol og rygning, mens psykiske risikofaktorer ikke er blevet undersøgt i samme grad.
”Hvor læger typisk fokuserer på diagnostik og behandling af sygdomme, undersøger sygeplejeforskningen dét at være syg. Nu viser det sig så, at psykiske faktorer kan påvirke hjertesygdomme, og det vil vi undersøge yderligere, ” siger professor Selina Kikkenborg Berg, Hjertecentret Rigshospitalet, Københavns Universitet og forskningsleder på projektet. ”Vi vil desuden undersøge om kognitiv terapi kan nedsætte angst hos hjertepatienter,” siger hun.
Man har i et årti været bekendt med ”broken heart syndrome” – akut hjertesvigt som følge af stort psykisk traume. Det er en voldsom tilstand, der kræver hospitalsindlæggelse. Langt de fleste kommer sig, men det kan have dødelig udgang for nogle patienter. Heart and Mind-projektet undersøger patienter, som har fået diagnosen, både bagud via registre og fremadrettet via interviews gennem et år for at kortlægge sammenhængen mellem mentalt helbred og hjertesygdom.
Projektet vil også have fokus på børn med en hjertesyg forælder, der er en overset gruppe rent forskningsmæssigt. Alene i Danmark lever mere end 50.000 børn med en forælder med hjertesygdom.
”I projektet vil vi undersøge, hvordan det påvirker disse børn. Det sker i samarbejde med en norsk og svensk forskningsgruppe. Her vil vi se på, hvordan en forælders hjertesygdom kan påvirke børnene, f.eks. skolegang og sygdom, over en længere periode. Vi vil desuden interviewe en gruppe børn i både Danmark, Norge og Sverige for at få det kvalitative aspekt ind i undersøgelsen,” fortæller Selina Kikkenborg Berg.
Bevillingen udspringer af Novo Nordisk Fondens nye forskningsprogram inden for sygepleje, der blev etableret i 2016 med det formål at skabe bedre behandlingsresultater gennem bl.a. forebyggelse, behandling, rehabilitering og lindring. Der er afsat 37,5 mio. kr. til programmet. Midlerne går til støtte af fem forskningsprojekter á hver 7,5 mio. kr. over fem år.
Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden, siger: “Vi ønsker at give sygeplejeforskere mulighed for at demonstrere markante, internationale og interessante forskningsresultater, som i betydelig grad kan bidrage til forbedring af menneskers helbred, livskvalitet og livslængde.”
Programmets målsætning er at styrke sygeplejeforskningen i Danmark ved at give erfarne forskningsledere inden for sygepleje mulighed for at gennemføre større forskningsprojekter og dermed at opnå markante forskningsresultater, der har bred forskningsmæssig og klinisk værdi.
Selina Kikkenborg Berg er leder af forskningsprojektet, der udføres i tæt samarbejde med professor Martin Balslev Jørgensen, Rigshospitalet; professor Jesper Hastrup Svendsen, Rigshospitalet og Københavns Universitet; professor Anna Strömberg, Linköpings Universitet og Syddansk Universitet; ph.d. Signe Risom, Rigshospitalet; samt professor emeritus Knud Juel, Syddansk Universitet.
Projektet samarbejder desuden bredt med forskere ved hospitaler i hele Danmark.
Yderligere information
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, [email protected]