Ansøg om midler

Video: Hvordan kan læringer fra Corona-krisen blive hverdag i sundhedssystemet fremover?

En række kapaciteter på sundhedsområdet deler deres viden og erfaringer fra COVID-19-epidemien.

Under COVID-19-epidemien forsvandt strukturelle barrierer i og omkring sundhedsvæsenet, og mange beslutningsveje blev kortere end normalt. Spørgsmålet er nu, hvilken læring – god såvel som dårlig – der er at tage med videre, og hvordan det bedst sikres, at det bedste fra Corona-krisen bliver hverdag i sundhedssystemet fremover.

I et nyligt online seminar afholdt af Novo Nordisk Fonden delte en række aktører på sundhedsområdet ud af deres erfaringer og læringer fra COVID-19-krisen.

Seminaret satte bl.a. fokus på, hvordan COVID-19 påvirkede de kronisk syge og vores behandling af dem, hvad vi lærte af COVID-19 i forhold til at skabe et sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer og på de sundhedsøkonomiske konsekvenser af COVID-19.

Novo Nordisk Fonden har nu gjort seminaret tilgængeligt som en video, så det kan komme flest muligt til gavn.

Se seminaret i fuld længde her eller udvalgte oplæg, som har din særlige interesse. Se det fulde program nedenfor.

Oplægsholdere ved seminaret var: Thomas Benfield, overlæge og professor i infektionssygdomme, Hvidovre Hospital, Morten Sodemann, professor i global sundhed og indvandrermedicin, Syddansk Universitet, Jonathan Schloss, direktør i Praktiserende Lægers Organisation, Jakob Kjellberg, professor i anvendt sundhedsøkonomi, VIVE, Morten Freil, direktør i Danske Patienter og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. Ulrich Schmidt-Hansen, social- og sundhedsdirektør i Gladsaxe Kommune og Nis Peter Nielsen, direktør i Alzheimerforeningen. Læs mere om hver enkelt oplægsholder nedenfor.

Seminaret var en del af Novo Nordisk Fondens fokus på temaet Coherence in Health Care. Heri ønsker fonden at støtte tværsektoriel forskning, der understøtter og evidensunderbygger løsninger af de ovenstående udfordringer – med fokus på at støtte udviklingen af ekspertise og kapacitetsopbygning på nationalt niveau.


Seminarets program

Moderator: Lars Igum Rasmussen, Sundhedsredaktør, Politiken

13.00-13.10 Velkomst Niels-Henrik von Holstein-Rathlou,

Novo Nordisk Fonden

13.10- 13.30 Hvad fungerede på det konkrete plan – som kliniker – under COVID-19, i forhold til sammenhæng i sundhedssystemet? Thomas Benfield, Professor, overlæge, dr.med, Infektionsmedicinsk klinik, Hvidovre hospital
13.30-13.50 Har COVID-19 givet nye overordnede indsigter for en kliniker, i forhold til sammenhæng i sundhedssystemet? Morten Sodemann Professor, overlæge, PhD Indvandrermedicinsk klinik, OUH
13.50-14.00 Pause
14.00-14.20 Hvad lærte almen praksis af COVID-19 som vi kan bruge for at skabe mere sammenhæng i sundhedssystemet? Jonathan Schloss,

Direktør, PLO

14.20-14.40 Sundhedsøkonomiske konsekvenser COVID-19. Jakob Kjellberg, Professor, cand.scient., m.sc. Health Econ, VIVE
14.40-14.50

 

Pause

 

14.50-15.10 Hvordan påvirkede COVID-19 de kronisk syge og vores behandling af dem? Hvad har vi lært om behovet for og indholdet i det sammenhængende sundhedssystem? Morten Freil, Direktør

Danske Patienter

15.10-15.30 Hvad lærte vi af COVID-19 i forhold til at skabe et sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer? Ulrich Schmidt-Hansen, Social-og sundhedsdirektør

Gladsaxe Kommune

15.30-15.40 Pause
15.40-16.00 Hvordan påvirkede COVID-19 de ældre og demente og vores behandling af dem? Hvad har vi lært om behovet for og indholdet i det sammenhængende sundhedssystem? Nis Peter Nielsen, Direktør

Alzheimer-foreningen

16.00-16.45 Paneldiskussion Thomas Benfield, Morten Sodemann, Jonathan Schloss, Jakob Kjellberg, Morten Freil, Ulrich Schmidt-Hansen, Nis Peter Nielsen
16.45-17.00 Afslutning

 

Oplægsholderne:

Thomas Benfield er overlæge og professor i infektionssygdomme. Hvidovre Hospital endte med at have den største andel af indlagte COVID-19 patienter i foråret 2020. Tidligt involveret i epidemien pga. hospitalets beredskab for særligt smitsomme sygdomme. Primære fokus under epidemien har været den klinisk håndtering og behandling af COVID-19, samt etablering af klinisk kontrollerede studier af COVID-19 lægemidler.

Morten Sodemann er professor i global sundhed og indvandrermedicin, klinisk Institut, Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital. Næstformand, Dansk Selskab for Indvandrersundhed.

Jonathan Schloss har været direktør i Praktiserende Lægers Organisation de sidste 5 år. Før det har han været direktør på bl.a. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og i Falck Healthcare. Han er uddannet som cand.scient.pol.

Jakob Kjellberg er professor i anvendt sundhedsøkonomi ved VIVE. Jakob har i over 20 år arbejdet med prioritering i sundhedshedsvæsenet og sundhedsøkonomisk evaluering af sundhedspolitiske tiltag.

Morten Freil er direktør i Danske Patienter og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS). Uddannet sundhedsøkonom  og har i mange år beskæftiget sig med sundhedsvæsenet, brugerinddragelse og patientoplevet kvalitet – blandt andet som ansvarlig for udvikling af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og ansættelser i kommune, amt, region og nu patientorganisation. Er i dag blandt andet medlem af  Medicinrådet og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Nationalt Genom Center og Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

Ulrich Schmidt-Hansen er Social- og Sundhedsdirektør i Gladsaxe Kommune. Han har en fortid i Finansministeriet og har efterfølgende været direktør i Herlev Kommune og Holbæk Kommune inden han i 2019 tiltrådte i Gladsaxe Kommune.

Nis Peter Nielsen er Direktør i Alzheimerforeningen siden 2008. Før det var Nis Peter web og udviklingschef i Region Hovedstaden og kommunikationschef i Frederiksborg Amt.; Cand Phil i historie fra Københavns Universitet,  MPA fra CBS og EMMC (Executive Master in Corporate Communication) fra Aarhus Universitet.

Om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. Læs mere på www.novonordiskfonden.dk.

Yderligere information

Eugenia Krasnopjorova, Project Specialist, tlf.: 4126 6120, [email protected]

Christian Mostrup, pressechef, tlf.: 3067 4805, [email protected]