AF MORTEN BUSCH
Perfluorerede stoffer er fedt- og vandafvisende kemikalier, der findes i en lang række almindelige forbrugsvarer fra pizzabakker til regnfrakker. Forskere har i årevis advaret mod, at stofferne kan svække menneskets immunsystem. Nu har en dansk forskergruppe vist, at småbørn bliver mere syge, jo højere niveauet af perfluorerede stoffer er i deres mors blod under graviditeten.
I det daglige sætter vi mennesker pris på bekvemmeligheder. Vi sætter pris på, at regnfrakken ikke bliver gennemblødt, og at indpakningen på fast food-burgeren ikke bliver gennemblødt af fedt. Desværre har disse bekvemmelige indpakninger af mennesker og mad haft en pris. Det viser ny forskning i samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital.
”Vores undersøgelse tyder på, at de perfluorerede stoffer bliver overført direkte fra mor til barn og gør børnene mere syge. Jo flere perfluorerede stoffer vi kunne måle i de gravide kvinders blod, jo flere dage med feber havde deres barn i de første leveår,” forklarer Tina Kold Jensen, der er professor ved Forskningsenheden for Miljømedicin ved SDU og en af studiets hovedforfattere.
SMS-BASERET FORSKNING
Forskningen tyder altså på en øget forekomst af infektioner og en direkte sammenhæng mellem perfluorerede stoffer i moderens blod og børnenes immunsystem. Forskere har i årevis advaret mod de potentielt skadelige virkninger ved stofferne, som de mener både kan skade udviklingen af børns immunsystem og hjerne, men det er første gang at forskere viser en klar sammenhæng mellem de perfluorerede stoffer i gravide kvinders blod og styrken af deres børns immunforsvar.
”I tidligere undersøgelser har forældre skulle indrapportere én gang årligt, hvor syge deres børn havde været, og det er jo næsten umuligt at huske. Med vores nye metode tror vi, at vi har fået langt mere præcise resultater, fordi forældrene skulle svare hver anden uge – og kunne gøre det hurtigt og effektivt via enkelt SMS.”
Forældrene modtog hver 14. dag en SMS, hvor de svare om deres barn havde haft over 38.5⁰C i den seneste to uger. I alt deltog 359 børn og deres mødre fra Odense omegn i forskningsprojektet Odense Børnekohorte. Mødrene havde fået taget en blodprøve imellem 10.-16. uge under deres graviditet i perioden 2010-2012. Familierne blev kontaktet igen i 2014 og spurgt, om de ville deltage i et projekt omkring infektioner i småbørnsalderen.
NYE STOFFER – NYE PROBLEMER
Meget tyder på, at det ikke er den direkte kontakt med stofferne, der er den væsentligste problemstilling ved de perflourerede stoffer i forhold til menneskers sundhed. Så det er ikke den direkte kontakt med pizzabakker eller regntøj, der udgør den store fare. Derimod er det affaldsforbrænding og udvaskning af stofferne, der ser ud til være det største problem.
Og selvom de to mest almindelige perfluorerende stoffer, PFOA og PFOS blev forbudt af EU i 2008, så er problemet langtfra løst. På grund af en uhyre langsom nedbrydning, forventes det, at udbredelsen i miljøet af perfluorerende stoffer vil være støt stigende i luft, jord, grundvand, regn- og overfladevand i de kommende år, og at det vil blive ophobet i vævet hos dyr øverst i fødekæden, herunder bindes de til proteiner i mennesker.
”Det har vist sig vanskeligt at finde andre stoffer med tilsvarende egenskaber som de perfluorerede forbindelser. Derfor oplever vi i disse år, at de forbudte stoffer blot erstattes af andre stoffer. Mens PFOA og PFOS har kæder af 8 kulstofmolekyler, har de nye stoffer blot lidt længere kæder, men der er ingen grund til at tro, at det skulle gøre dem mindre skadelige for mennesker og miljø.”
SVÆRE AT FÅ UD AF SYSTEMET IGEN
Tina Kold Jensen håber derfor, at det nye studium giver stof til eftertanke vedrørende fremtidig godkendelse af denne type stoffer. Og resultaterne bør også give anledning til yderligere undersøgelser af stoffernes indvirkning på børns helbred.
”Det ser desværre ud til, at perfluorerede stoffer har mange uheldige effekter på udviklingen hos børn, mens de ligger i deres mors mave. Udover immunsystemet ser det også ud til, at stofferne kan have en hæmmende udvikling på udviklingen af hjernen.”
Forskerne har derfor sat gang i nye undersøgelser som led i den såkaldte Odense Børnekohorte – et 18- årigt projekt om børns sundhed i Odense Kommune for at få ny og mere detaljeret viden, om hvad der fremmer børns sundhed. Denne gang undersøger forskerne en anden meget omtalt stofgruppes indvirkning på små børns hjerneudvikling.
”Forsøget går denne gang ud på at teste, om der er en sammenhæng mellem plastblødgørere – de såkaldte phthalater og små børns ordforråd. Ifølge sprogforskere er der en sammenhæng mellem småbørns ordforråd og deres intellektuelle evner som voksne. Hvis vi kan påvise den sammenhæng, vil det være meget bekymrende, da der så muligvis er tale om varige skade af stofferne på hjernens udvikling.”
Den allerede gennemførte undersøgelser er publiceret i tidsskriftet Environment International ”Association between prenatal exposure to perfluorinated compounds and symptoms of infections at age 1–4 years among 359 children in the Odense Child Cohort”.
Forskningsenheden for Miljømedicin ved Syddansk Universitet modtog i 2015 projektstøtte fra Novo Nordisk Fonden’s Læge- og Naturvidenskabelige Komite til projektet: Endocrine disrupting chemical exposure and language development up to age 4 years in the Odense Child Cohort
Læs mere om Odense Børnekohorte