Modtagerne af Novo Nordisk Fondens 2015-stipendier inden for sygepleje fik i går officielt overrakt deres stipendier.
Det skete som en del af arrangementet Sygeplejefaglig Dag 2016, hvor temaet var ”Karriereveje for sygeplejeforskere – muligheder og udfordringer”. 150 deltagere var mødt op i Hellerup til det fuldt bookede arrangement. Det var første gang arrangementet, der var organiseret af Novo Nordisk Fonden, blev afholdt.
Under arrangementet holdte fire speakers oplæg om årets tema, mens stipendiemodtagerne holdt et oplæg om deres forskningsprojekter. De blev efterfølgende fejret med diplom og blomster.
I alt uddelte Novo Nordisk Fonden i december tre samfinansierede ph.d.-stipendier på hver DKK 500.000 over tre år samt tre samfinansierede postdoc-stipendier ligeledes på hver DKK 500.000 over tre år. Bevillingerne er uddelt af fondsbestyrelsen efter indsendt ansøgning, evalueret af fondens Udvalg for Sygeplejeforskning. Der var indkommet i alt 28 ansøgninger til samfinansierede ph.d.-stipendier, og der blev givet 3 bevillinger, hvilket giver en succesrate på 11 pct. Der var indkommet i alt 7 ansøgninger til samfinansierede postdocstipendier, og der blev givet 3 bevillinger, hvilket giver en succesrate på 43 pct.
Se navnene på de seks stipendiemodtagere og læs om deres projekter nedenfor.
MODTAGERE AF SAMFINANSIEREDE PH.D.-STIPENDIER
Kristine Elberg Dengsø
Alder: 38 år
Projekttitel: Opfølgning af radikalt opererede patienter diagnosticeret med kræft i bugspytkirtel, galdeveje eller tolvfingertarm.
Beskrivelse af forskningsprojektet: I Danmark opereres årligt ca. 200 patienter radikalt for kræft i bugspytkirtel, galdeveje eller tolvfingertarm, som efterfølgende tilbydes kirurgisk opfølgning. Formålet med projektet er, at undersøge patient og pårørende oplevet livskvalitet og symptomer, samt patienters og pårørendes forventninger til opfølgningsforløb det første år efter kirurgisk og adjuverende behandling. Projektet tilrettelægges med kvantitative og kvalitative metoder og omfatter et kvalitativt studie med individuelle patient interviews, et kvalitativt studie med fokus gruppe interviews, et litteraturstudie samt et kohortestudie. Hovedstudiet er kohortestudiet, der undersøger patient rapporterede outcomes, samt udtræk fra kliniske databaser vedrørende kontakter med sundhedsvæsenet. Studiets resultater vurderes, at være overførbare til sammenlignelige cancerpopulationer, der udfordres af hurtig fremadskridende sygdom.
Forskningsinstitution: Rigshospitalet, Københavns Universitet.
Pil Lindgreen
Alder 30 år
Projekttitel: Anvendelighed af smartphone-appen Recovery Record i tværfaglig behandling af spiseforstyrrelser: Patienter og behandleres oplevelser og mønstre i patienters app-brug over tid.
Beskrivelse af forskningsprojektet: I Danmark har cirka 75.000 mennesker en spiseforstyrrelse, hvilket kan medføre svære psykosociale og fysiske mén og i værste fald døden. Bedring kræver langvarig behandling, hvilket er krævende for patient, familie og sundhedsvæsen. Sandsynligheden for bedring øges, når patienter registrerer måltider og følelser. Men denne selvmonitorering er svær at fastholde over tid. Smartphone-appen, Recovery Record, har til formål at lette fastholdelsen via digitale registreringer, måltidspåmindelser og positiv feed-back i form af beskeder, der opfordrer til en fortsat indsats mod spiseforstyrrelsen. Men hvordan opleves det at skulle registrere sine måltider i en selv-monitorerings-app, når man er i behandling for en spiseforstyrrelse? Og hvordan opleves det som behandler at kunne kigge med i sine patienters måltidsregistreringer udenfor hospitalsbesøgene? Det er blandt de spørgsmål, forskningsprojektet har til formål at belyse.
Forskningsinstitution: Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Ellen Boldrup Tingleff
Alder: 34 år
Projekttitel: Reduction of mechanical restraint in forensic psychiatry – Patient and relatives’ perceptions and perspectives on mechanical restraint in forensic psychiatry
Beskrivelse af forskningsprojektet: I Danmark skal tvang reduceres med 50% inden år 2020. Samtidig er antallet af langvarige bæltefikseringer stigende, specielt blandt retspsykiatriske patienter. Ifølge forskningsresultater kan inddragelse af patienter og pårørende bidrage til at nedbringe tvang. Men forskning i retspsykiatriske patienter og pårørendes opfattelser af bæltefikseringer er meget sparsom. Derfor er formålet med ph.d.-projektet at udvikle viden om, hvad der karakteriserer den mening retspsykiatriske patienter og pårørende tillægger opfattelser af situationer før, under og efter bæltefikseringer samt deres perspektiver på, hvad der kan reducere antallet og varighed heraf. Projektet gennemføres som et systematisk litteraturstudie, kvalitative interviews med retspsykiatriske patienter og kvalitative enkelt- og gruppeinterview med pårørende til retspsykiatriske patienter. De forventede resultater skal anvendes til at udvikle interventioner med formålet om at reducere bæltefikseringer.
Forskningsinstitution(er): Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter, University College Lillebælt, Forskningsenhenden Psykiatrisk Afdeling Middelfart, OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
MODTAGERE AF SAMFINANSIEREDE POSTDOCSTIPENDIER
Ragnhild Måstrup
Alder: 52 år
Projekttitel: Effekt af evidensbaseret ammevejledning til familier med for tidligt fødte børn – forskningsbaseret viden omsat til praksis.
Beskrivelse af forskningsprojektet: Dette er et treårigt kvasi-eksperimentelt interventionsstudie, som søger at løse problemet med, at præmature børn ammes mindre end mature børn. Formålet er at undersøge effekten af undervisning af sundhedsprofesionelle i evidensbaseret ammevejledning, indførelse af ”ammestuegang” samt brug af forældrepjecer og beslutningsstøttende redskaber på andelen af præmature børn, der ammes fuldt ved udskrivelse samt på indlæggelseslængden. De sundhedsprofessionelle skal blive i stand til: at støtte mødre, så udmalkning påbegyndes inden seks timer efter fødslen. At støtte minimering af brug af narresut under ammeetablering, begrænse brugen af suttebrikker og anvende kontrolvejning, når mødrene ønsker det. At facilitere daglig hud-mod-hud-kontakt mellem barn og forældre gennem hele indlæggelsen.
Forskningsinstitution: Rigshospitalet
Karin Piil
Alder: 46
Projekttitel: Experiences, needs and preferences among long-term survivors of high-grade glioma and their caregivers
Beskrivelse af forskningsprojektet: International neuro-onkologisk forskning understreger nødvendigheden i at forbedre viden om samt håndteringen af det komplekse symptom/bivirkningsbillede samt de talrige psykosociale og emotionelle udfordringer, som patienter med primær malign hjernetumorer (højgradsgliomer) og deres pårørende oplever. Eksisterende forskning har primært været koncentreret om diagnosetidspunktet og op til 1 år. Med en aggressiv onkologisk behandling er det lykkedes at forbedre prognosen for en gruppe af patienter, der lever med et højgradsgliom i mere end 3 år (langtidsoverlevere). Dette mixed-method studie belyser et hidtil uudforsket område, der beskriver livssituationen for langtidsoverleverne og deres pårørende, herunder deres livskvalitet, samt behov og præferencer for rehabilitering og palliation.
Forskningsinstitution(er): Universitets Hospitalernes Center for Sundhedsforskning (UCSF), Center for Integreret Rehabilitering af kræftpatienter (CIRE) og Neurocenter, Rigshospitalet.
Lise Juul
Alder: 44 år
Projekttitel: Statistisk validering af programteorier i sundhedsfremmende interventioner
Beskrivelse af forskningsprojektet: Sundhedsfremmende interventioner indeholder ofte mange forskellige aktiviteter, særlige strukturer og redskaber, som søger at sætte nogle mekanismer i gang for at opnå øget sundhed. Viden om disse mekanismer, og hvordan de kan måles og analyseres, er meget væsentligt i evalueringen af interventionerne. Formålet med dette projekt er at kombinere statistisk mediationsanalyse med data fra randomiserede designs for at opnå forståelse af virkningsmekanismerne af sundhedsfremmende interventioner. Data fra to interventionsforsøg indenfor sundhedsfremme og diabetes vil blive anvendt. Begge interventioner har velbeskrevne programteorier (beskrivelser af interventionskomponenter og eksplicitte forventninger om proces og udfald), og datasættene indeholder variable til at kunne validere programteorierne med.
Forskningsinstitution: Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
