For få år siden opdagede lektor Amelia-Elena Rotaru fra Syddansk Universitet nogle spændende mikroorganismer, som er i stand til at omdanne elektricitet og CO2 til metan (naturgas).
Denne interessante egenskab har et stort industrielt potentiale inden for blandt andet produktionen af miljøvenligt biobrændsel, og derfor har Amelia-Elena Rotaru modtaget en Ascending Investigator-bevilling på 10 mio. kr. gennem Novo Nordisk Fondens ambitiøse Research Leader Programme til over de næste fem år at finde ud af, hvordan mikroorganismerne gør det. Opdagelserne kan bane vejen for helt ny måder at løse nogle af de store miljømæssige problemer, som verden står over for i dag.
»Vi står i dag over for tre bioteknologiske udfordringer: At producere kemikalier på en bæredygtig måde, indfange og lagre CO2 samt lagre vedvarende energi. Disse mikroorganismer ser ud til at kunne adressere alle udfordringerne på samme tid,« fortæller Amelia-Elena Rotaru.
Kan fjerne behovet for hydrogen som mellemled i biobrændstofproduktion
Den forskning, som Amelia-Elena Rotaru hen over de næste fem år tager fat på, rammer ned midt i et felt i rivende udvikling. Stadig flere industrielle partnere kigger på mulighederne for at optimere omdannelsen af CO2 fra biogas til metan.
Men måske er det heller ikke nødvendigt.
»I naturgasindustrien vil man have metankoncentrationen over 98 pct., da det gør det muligt at opbevare den oprensede biogas i naturgasnettet. De mikroorganismer, som vi skal undersøge nærmere, har potentialet til at komme omkring brugen af hydrogen i oprensningen af biogas, da de i stedet bruger elektricitet direkte til at omdanne CO2 og vand til methan,« forklarer Amelia-Elena Rotaru.
Bevilling har åbnet op for industrielle samarbejder
Amelia-Elena Rotaru fortæller, at hun i sine forsøg de næste fem år blandt andet vil undersøge mikrobielle overfladestrukturer, der ser ud til at spille en vigtig rolle i muligheden for at lede elektroner fra elektroden og ind i cellerne. Derved elimineres behovet for hydrogen som mellemtrin i omsætningen af CO2 til metan.
Forskeren forklarer, at bevillingen fra Novo Nordisk Fonden er et stort rygstød, som har skabt opmærksomhed omkring hendes forskningsprojekt, allerede inden det er skudt i gang. På baggrund af store opdagelser i Amelia-Elena Rotarus laboratorium i 2019 og 2020 har flere industrielle partnere også udtrykt interesse i et samarbejde. De samarbejder kan blive forankret i de næste fem års forskning.
»Denne type bevillinger understøtter forskning med langsigtede mål.. Det gør det muligt for mig at fokusere på forskningen frem for hele tiden at skulle søge om den ene lille bevilling efter den anden. Bevillingen er også med til at vise omverden, at der bliver satset seriøst på grundforskningen i bioteknologi. Det har været medvirkede til, at firmaer har kontaktet mig med henblik på at etablere nogle store projekter omkring teknologien. Det er helt fantastisk,« siger Amelia-Elena Rotaru.
143 forskere har modtaget bevillinger
Bevillingen til Amelia-Elena Rotaru er en del af Novo Nordisk Fondens Research Leader Programme.
Fonden har netop uddelt 370 mio. kr. gennem programmet til forskning inden for blandt andet sundhed, sygdom og bæredygtighed. Bevillingerne er på op til 10 mio. kr. og går til forskere på tre forskellige trin i deres karrierer.
38 forskere har i år modtaget en bevilling:
- 18 forskere i kategorien Emerging Investigator har fået bevillinger til at etablere egne forskningsgrupper.
- 14 forskere i kategorien Ascending Investigator har modtaget bevillinger til at styrke deres forskningsgrupper og forskningsprofiler.
- 6 forskere i kategorien Distinguished Investigator har modtaget bevillinger til at fortsætte forskning på et i forvejen højt internationalt niveau.
Bevillingerne er femårige, og siden 2018 har 143 forskere modtaget en bevilling.
Du kan læse mere om Novo Nordisk Foundation Research Leader Programme her.
Yderligere information
Christian Mostrup, pressechef, +45 3067 4805, [email protected]
