Op imod 400.000 danskere lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og af dem har op imod 50.000 sygdommen i svær grad med hyppige indlæggelser og markant forhøjet risiko for at dø.
Patientgruppen har som helhed behov for nye måder at gå til behandling af deres lungesygdom på, og nu kommer danske forskere og læger dem i møde med et omfattende forskningsprojekt, der er støttet med en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
Over de næste fem år skal lægerne på lungeafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital i samarbejde med deres kolleger i COPD Trial Network (COPTRIN) som er et nationalt lungemedicinsk forskernetværk, lave en række forskellige forsøg, der ultimativt skal munde ud i nye internationale retningslinjer for behandling af KOL og optimerede behandlinger til forskellige undergrupper af patienter med KOL.
»I vores forskningsenhed forsøger vi at gøre livet mere tåleligt for patienter med KOL. Der er vi fokuseret på to centrale ting, som er at tilbyde bedre behandlinger, der kan kontrollere sygdommen på en ny måde, og at give behandlinger med så få bivirkninger som muligt. Det kan vi komme til med de resultater, som dette forskningsarbejde kommer til at munde ud i,« fortæller overlæge Jens Ulrik Stæhr Jensen fra Lungemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.
Binyrebarkhormon skal kun benyttes, når det gør gavn
Den ene del af forskningsprojektet går ud på at finde bedre måder at behandle KOL-patienter med binyrebarkhormon som såkaldt inhalationsbehandling, hvor binyrebarkhormon kommer ned i lungerne og dæmper inflammation i luftvejene.
Behandlingen er ganske effektiv i forhold til at lindre symptomerne på KOL, men behandlingen er også associeret med øget risiko for at udvikle en lungebetændelse, hvilket for patienter med KOL er rigtig skidt.
Tidligere forskning fra Herlev og Gentofte Hospital har vist, at kun nogle patienter har gavn af behandling med binyrebarkhormon, og det gælder navnlig dem med høje niveauer af eosinofile granulocytter (en slags hvide blodlegemer) i blodet. På den måde kan målinger af niveauerne af eosinofile granulocytter hos de enkelte patienter måske være med til at guide behandlingen.
»Vi vil gerne give binyrebarkhormon, når patienterne har høje niveauer af eosinofile granulocytter i blodet, og så tage det fra dem, når niveauerne er lave. På den måde estimerer vi, at vi kan reducere brugen af binyrebarkhormon til den enkelte patient med mellem 60 og 80 pct. og derved også reducere risikoen for bivirkninger markant,« siger Jens Ulrik Stæhr Jensen.
I alt 444 patienter med KOL skal deltage i forsøget.
Resultater kan lede til nye internationale retningslinjer
Ingen har tidligere lavet et lignende forsøg, men mange læger mener, at det kan være gavnligt netop at fjerne binyrebarkhormon fra patienter med lave niveauer af eosinofile granulocytter i blodet.
Nogle læger regulerer da også behandlingen med binyrebarkhormon på den baggrund, mens andre ikke tror på konceptet.
Det danske forsøg kan være med til at vise, at det reducerer risikoen for lungebetændelser og bivirkninger at justere brugen af binyrebarkhormon i forhold til niveauerne af eosinofile granulocytter i blodet, og at det samtidig ikke har en negativ effekt i form at bakteriel KOL-forværring.
»Drømmescenariet er, at vi kan reducere risikoen for lungebetændelse og samtidig beholde den gode effekt af binyrebarkhormon på de tidspunkter, hvor det virker rigtig godt. Det vil i så fald blive indskrevet i de internationale retningslinjer på området,« forudser Jens Ulrik Stæhr Jensen.
Blodtryk i lungerne kan have betydning for KOL
I en anden del af forskningsarbejdet vil Jens Ulrik Stæhr Jensen sammen med sine kollegaer undersøge betydningen af varierende trykforhold i lungekredsløbet hos patienter med KOL.
Det kan være, at nogle patienter har højere blodtryk i lungerne, og at det er associeret med sværhedsgraden af det KOL. I det tilfælde kan det kan være relevant at overveje at behandle det forhøjede blodtryk med blodtrykssænkende medicin.
Forskerne vil også undersøge, om nogle grupper af patienter med KOL har øget risiko for at udvikle blodpropper i lungerne. Hvis det er tilfældet, og forskerne kan identificere nogle biomarkører, de kan koble til øget risiko for udvikling af lungeblodpropper, kan de begynde at behandle disse patienter med blodfortyndende medicin.
»Det vil gøre, at vi kan give medicin til netop de patienter, som det vil gavne, og udlade at give det til patienter, som kun vil opleve bivirkninger,« siger Jens Ulrik Stæhr Jensen.
Patienter trænger til nye behandlingsstrategier
Jens Ulrik Stæhr Jensen fortæller, at KOL-patienter i den grad trænger til en opgradering af deres behandlingsmuligheder med gode behandlinger og behandlingsstrategier med få bivirkninger. Derfor falder bevillingen til forskningsprojektet også på et meget tørt sted.
»Det er fuldstændig fantastisk, og vi vil gøre vores alleryderste til at komme i mål med nogle af de ting, der kan hjælpe denne gruppe af patienter. Bevillingen er af en kaliber, der gør, at vi kan komme frem til nogle meget sikre resultater,« siger Jens Ulrik Stæhr Jensen.
Bevillingen til Jens Ulrik Stæhr Jensen er en del af Novo Nordisk Fondens Research Leader Programme, hvorigennem fonden i 2020 har uddelt i alt 400 mio. til 41 projekter. Læs mere her.
Om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. Læs mere på www.novonordiskfonden.dk.
Yderligere information
Christian Mostrup, pressechef, tlf.: 3067 4805, [email protected]
