Den amerikanske professor Sundeep Khosla modtager Jacobæus Prisen 2018 for sine banebrydende studier af, hvad der sker med vores knogler, efterhånden som vi bliver ældre. Prisen er på 1,5 mio. kr.
Kvinder producerer østrogen, og mænd producerer testosteron. Det ved ethvert skolebarn. Derfor vakte det stor opsigt, da Sundeep Khosla påstod, at det er mangel på det kvindelige kønshormon, der svækker mænds knogler, når de bliver ældre. Teorien viste sig dog at holde stik.
”Vi fandt frem til, at såvel kvinder som mænds knogler reguleres af østrogen-niveauerne, og det lykkedes os og andre at behandle knoglesvækkelse hos personer med et lægemiddel, der efterligner østrogens virkning på knogler. De seneste års forskning inden for området har givet os endnu mere viden, og vores seneste resultater tyder på, at vi nu faktisk kan genskabe fordums styrke i knoglerne, så vi helt kan fjerne alderdommens knoglesvækkelse,” forklarer Sundeep Khosla , der er professor og direktør ved Center for Clinical and Translational Science ved Mayo Clinic i Rochester, USA.
For dette og en række andre banebrydende forskningsfund omkring knogler og deres aldring er Sundeep Khosla valgt som modtager af Jacobæus Prisen 2018. Prisen uddeles årligt til en årligt til en internationalt anerkendt forsker, der inviteres til at holde en forelæsning om sin forskning inden for det fysiologiske eller endokrinologiske område.
Jagten på knoglernes skæbne
Da Sundeep Khosla i slutningen af 1980erne begyndte at forske i knogler, var teorien, at mens kvinders knogler var påvirket af det kvindelige kønshormon østrogen, så måtte mænds knogler tilsvarende være påvirket af det mandlige, testosteron, men noget stemte ikke.
“Da vi undersøgte det nærmere, kunne vi se, at selv om testosteron-niveauerne hos mænd var lavt, så var det ikke testosteron i sig selv, der påvirkede knoglernes styrken. Det viste sig faktisk, at testosteron-niveauerne var ændret på grund af det lave østrogen-niveau. Konklusionen var, at det først og fremmest er østrogen, der påvirker knoglestyrken, og derfor kan man behandle dette med små doser af østrogen,” siger professoren.
Det er langtfra kun østrogen-niveauerne, der ændrer sig og er med til at ændre på vores knogler, når vi ældes. Sundeep Khosla og hans kollegaer besluttede sig derfor for at afdække hele det velafbalancerede signalsystem, der ligger bag knoglernes opbygning og nedbrydning. En balance der med tiden lige så langsomt forskubbes, f.eks. på grund af skader på vores DNA eller molekylære ændringer, der kan forårsages af det stress, vores celler udsættes for i løbet af vores liv.
”Cellers ældning er en generel proces, der påvirker de fleste celler i vores krop med alderen. Det kan skyldes den naturlige ophobning af genetiske ændringer eller de små kemiske – såkaldte epigenetiske – mærker på vores DNA, som miljøet kan forårsager. Knogleceller ældningen skyldes ofte små ændringer i cellernes kommunikation, f.eks. i udtrykket af lokale kemiske faktorer som f.eks. proteinet TGF-β.”
”Målet er ultimativt at vende aldringsprocessen, så vi kan genskabe styrken i disse celler og dermed hos ældre mennesker, der er ramt af disse invaliderende lidelser i knoglerne. For at kunne det, er vi nødt til i første omgang at forstå den hierarkiske rangering af disse mekanismer. Det hierarki kan være med til at vise, hvilke potentielle terapeutiske mål der findes i det aldrende skelet,” siger Sundeep Khosla.
Nyt perspektiv
Khosla’s mangeårige arbejde inden for knoglers aldring fik nyt perspektiv og ny energi, da Kogod Center on Aging åbnede i 2008. Det var ikke længere blot knoglers, men også f.eks. hjertet og stofskiftets aldring, der skulle undersøges. Og perspektiverne er enorme, da forskerne håber at kunne regulere nogle af de grundlæggende aldringsmekanismer for derved at forsinke og behandle sygdomme som knogleskørhed og hjerteproblemer, men også fedme og diabetes.
”Disse sygdomme er alle karakteriseret ved, at risikoen primært stiger på grund af én hovedfaktor – alderdom. Og vores seneste resultater viser, at det medicinsk kan lade sig gøre at påvirke signaleringen og derigennem bremse nogle af disse aldersrelaterede kroniske sygdomme. I første omgang har vi vist, at stofferne virker i mus, men vi er allerede i gang med de første ”proof-of-concept”-studier i mennesker. Håbet er, at vi om ganske få år har de første produkter på markedet, der kan hjælpe til at give mennesker en bedre alderdom og samtidig spare sundhedsvæsenet milliarder i behandling af disse kroniske aldersrelaterede sygdomme.”
Laszlo Hegedüs, medlem af Novo Nordisk Fondens Komite for Endokrinology og Metabolisme, som indstiller prisvinderen, siger: ”Professor Sundeep Khosla modtager Jacobæus Prisen i anerkendelse af hans enorme bidrag til forskning inden for skelettets biologi og for at være en fremragende repræsentant for kliniske forskere med evnen til at kombinere grundforskning og klinisk anvendelse – en rollemodel, der er nødvendig for at opnå reelle fremskridt inden for klinisk medicin.”
Sundeep Khosla siger: “Jeg er meget beæret over at modtage Jacobæus Prisen. Når jeg ser på listen over tidligere prismodtagere, går det op for mig, hvilket eliteselskab jeg nu er en del af. Denne anerkendelse af mit arbejde giver mig fornyet energi til at fortsætte mine studier om skeletets aldring med det mål at videreudvikle forskningsfund til nye behandlinger for osteoporose og andre aldersrelaterede sygdomme.”
Sundeep Khosla holder sin Jacobæus-forelæsning 23. august i Odense.
Om Sundeep Khosla:
Direktør, Center for Clinical and TranslationalScience, Mayo Clinic , 2013–nu.
Præsident, American Society for Bone and Mineral Research, 2010–2011.
Modtager af William F. Neuman Award for Outstanding Scientific Contributions, American Society for Bone and Mineral Research (ASBMR), 2012.
Modtager af Dr. Francis Chucker and Nathan Landow Research Professor and Mayo Foundation Distinguished Investigator, 2009.
Om Jacobæus Prisen:
Jacobæus Prisen har til formål at promovere medicinsk forskning og uddeles årligt til en internationalt anerkendt forsker, der inviteres til at holde en forelæsning om sin forskning. Emnet bør falde inden for det fysiologiske eller endokrinologiske område.
Prisen er på 1.500.000 kr., opdelt i 250.000 kr. som en personlig pris, og 1.250.000 kr. til forskning eller udviklingsarbejde. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden, og forelæsningerne afholdes så vidt muligt i skandinaviske universitetsbyer eller andre byer i Europa med tilknytning til medicinsk forskning. Prisen blev indstiftet i 1939 til minde om den svenske professor H.C. Jacobæus (1879-1937), der var en pioner inden for klinisk forskning.
Yderligere information
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, [email protected]
