Novo Nordisk Fonden annoncerer den fjerde, årlige indkaldelsesrunde for ansøgninger til NNF Laureate Research Grants. Samtidig glæder det fonden at kunne annoncere den første indkaldelsesrunde for ansøgninger til Novo Nordisk Fondens nye bevilling, NNF Young Investigator Awards.
NNF Young Investigator Awards og Laureate Research Grants er begge målrettet enestående forskere, der ønsker at komme til Danmark for at opbygge deres banebrydende forskningsprogrammer. Formålet med bevillingerne er at støtte internationalt førende biomedicinsk og bioteknologisk forskning gennem substantiel og langsigtet støtte. Forskere bosat uden for Danmark kan ansøge bevillingerne og opbygge deres forskningsgruppe på enhver offentlig eller nonprofit vidensinstitution i Danmark.
For både Young Investigator Awards og Laureate Research Grants uddeles op til to bevillinger i 2015.
FAKTA OM NNF YOUNG INVESTIGATOR AWARDS (NY BEVILLING)
- Op til DKK 20 mio. over 7 år
Bevillingerne tildeles yngre, lovende forskere, som er klar til at udvide deres forskningsgrupper. Ansøgere skal have været ansvarlige for et selvstændigt forskningsprogram i færre end 7 år totalt.
For yderligere information om NNF Young Investigator Awards og ansøgningsprocessen, klik her.
FAKTA OM NNF LAUREATE RESEARCH GRANTS
- Op til DKK 40 mio. over 7 år
Bevillingerne tildeles enestående, veletablerede forskere, som har ledet blomstrende forskningsgrupper. Ansøgere skal have været ansvarlige for et selvstændigt forskningsprogram i 7 år eller flere totalt.
For yderligere information om NNF Laureate Research Grants og ansøgningsprocessen, klik her.
DEADLINE FOR ANSØGNING
Ansøgningssystemet for begge bevillinger åbner d. 6. januar 2015. Deadline for ansøgninger er d. 10. februar 2015.
YDERLIGERE INFORMATION
John Wittschieben, Scientific Officer, tlf. 3527 6613, [email protected]