Over hele kloden har COVID-19 og de afledte lockdowns påvirket menneskers mentale helbred negativt. Meget af den faglitteratur, som psykologer, sociologer, psykiatere, antropologer og forfattere har skrevet om coronapandemien, beskriver meget ens mentale reaktioner på tværs af kulturer og samfund.
I litteraturen har der været en tendens til at overse kulturelle og samfundsmæssige aspekter, som må have haft indflydelse på den måde, som COVID-19 er blevet oplevet forskellige steder i verden.
Det mener professor MSO Ana Antic fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, som i et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan forskellige samfund har oplevet pandemien og lockdowns psykologisk, og hvilke problemer og lidelser forskellige kulturer ser som de mest relevante.
I forskningsprojektet ‘Covid-19 and global mental health: The importance of cultural contexts’ vil Ana Antic og hendes kolleger i første omgang dykke ned i litteratur skrevet af psykiatere, psykologer og antropologer samt lægforfattere om COVID-19-pandemien og det mentale helbred. Forskerne vil også inddrage patientfortællinger fra hele verden. Novo Nordisk Fonden har bevilget 7,5 millioner kroner til projektet.
”Min hypotese er, at den medicinske og psykiatriske behandling af de psykiske problemer, som mange mennesker oplever oven på pandemien, vil være mere effektiv, hvis behandlingen bliver koblet med viden om de lokale kulturelle, sociale og politiske aspekter. De er nemlig med til at forme den måde, hvorpå borgere i et samfund reagerer på sygdom,” fortæller Ana Antic.
Læs mere om projektet i denne nyhed fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Yderligere information
Professor MSO Ana Antic, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, +447909797728, [email protected]
Sabina Askholm Larsen, Communications Partner, Novo Nordisk Fonden, +45 2367 3226, [email protected]
