Frank Grønlund Jørgensen underviser i biologi og fysik på Tørring Gymnasium. Frank Jørgensen modtager prisen for sin engagerede indsats for at sætte bioteknologi på dagsordenen. Han er en engageret formidler, fantastisk repræsentant for faget og en god rollemodel.
Frank Jørgensen er bl.a. lærebogsforfatter, leder af efteruddannelseskurser og ansvarlig for talentudviklingsprojektet “Fra gymnasieelev til forsker” støttet af Ministeriet for børn og unge. Han er desuden en af fire ansvarlige for et forsknings- og undervisningsprojekt om danskernes genetiske historie, hvor flere end 1.000 gymnasieelever deltager.
For dette arbejde modtager Frank Jørgensen Naturvidenskabelig Gymnasielærerpris 2014.
Se de øvrige modtagere af den naturvidenskabelige gymnasielærerpris her.