Nedenstående punkter er ment som generelle retningslinjer. Der kan forekomme undtagelser for specifikke opslag. I disse tilfælde vil det fremgå af opslaget.
Novo Nordisk Fonden støtter normalt IKKE:
- Private virksomheder, individuelle initiativer eller projekter med direkte kommercielle interesser og aktiviteter.
- Deltagelse i kongresser eller videnskabelige møder samt enkeltstående forskningspublikationer.
- Kulturelle events inklusive teater, koncerter, kunstudstillinger, film, musik produktion og/eller distribution samt bogudgivelser, som ikke er relateret til Novo Nordisk Fondens strategiske fokusområder.
- Løn, studierejser, stipendier eller anden støtte til personlig uddannelse, bortset fra NNF støttemuligheder gennem opslag i åben konkurrence.
- Vedligeholdelse, drift eller administration af institutioner, organisationer og institutter.
- Udgifter til konstruktion eller renovering af bygninger, faciliteter eller monumenter.
- Drift og vedligehold af sportsklubber, ungdomsklubber og andre interesseorganisationer.
- Personlige midler til forbedring af sociale vilkår, rekreations- kursus- og kurophold.
- Ansøgninger/projekter, evalueret og afvist i et NNF Open Call-program, vil modtage et administrativt afslag, hvis de indsendes som en uopfordret ansøgning i mere eller mindre samme format og med samme scope.
Uopfordrede ansøgninger relateret til de overstående punkter kan forvente et administrativt afslag.
Bevillinger og projekter, der involverer brug af produkter, hvor Novo Gruppens selskaber har en kommerciel interesse (f.eks. lægemidler mod fedme), skal være i overensstemmelse med Fondens politik for aktivt ejerskab af Novo Gruppens selskaber samt interne NNF-politikker. Generelt vil NNF ikke finansiere projekter, hvor vægttab i et forsøg med lægemidler mod fedme er det primære mål.