Ansøg om midler

Rekrutteringsprocessen

Jobansøgning
Når du søger en stilling hos Novo Nordisk Fonden, skal du uploade dit CV, ansøgning og relevante uddannelsesbeviser via vores online rekrutteringssystem.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Screening
I denne proces screener og evaluerer vi din ansøgning og øvrige dokumenter.  Udvalgte kandidater vil blive inviteret til et første interview.

Interviews
Formålet med det første interview er, at vi kan lære hinanden bedre at kende. I interviewet forventer vi at få indsigt i din motivation for stillingen samt dine faglige og personlige kvalifikationer.

Ved andet interview gør vi brug af forskellige assessment-værktøjer for at få et mere detaljeret indblik i dine kompetencer og en kvalificeret dialog om, hvorvidt der er et gensidigt match mellem stillingen, dig og Novo Nordisk Fonden. Vi bruger en personlighedsprofil, en kognitiv test og arbejdsrelaterede casestudier. Efterfølgende vil du modtage en tilbagemelding fra en certificeret businesspartner om resultaterne heraf. Du bliver altid informeret om processen på forhånd.

Referencer
Vi indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere som et af de sidste skridt i rekrutteringsprocessen. Vi vil altid bede om dit samtykke, inden vi kontakter dine referencer.