Klimaforandringerne viser, at der er akut brug for at udvikle nye og mere sensible måder at sanse og opfatte jorden på. Særligt vand og akvatiske miljøer har her de senere år vist sig at være særligt følsomme over for klimaforandringer. Jordens hydrosfære kræver det yderste af vores menneskelige forestillingsevne og sensibilitet, hvis vi skal redde os ind i en bæredygtig fremtid.
Klimaforandringerne indikerer et skifte i relationen mellem menneske og verden i en antropocæn virkelighed. Vand og akvatiske miljøer har her de senere år vist sig at være særligt følsomme fremkaldere af de menneskeskabte ødelæggelser af jorden. Studier af eksempelvis floders historie, afblegningen af koralrev og polar afsmeltning, har således vist potentialet i at opfatte jordens hydrosfære som dannende sine egne skrøbelige udtryk, der kan synliggøre jordens kritiske tilstand. I forhold til disse fremkaldere må mennesket optræde som involverede oversættere. Skal vi blive i stand til dette, må vi udvikle vores evner til at opfatte og leve os ind i vands tilstedeværelser, former, liv og betydning for jorden. Vi må med andre ord udvikle vores hydrologiske sensibilitet.
Dette forskningsprojekt forsøger derfor i et samarbejde mellem kunsthistorie, billedkunst og marin geofysik at udvikle nye måder at sanse akvatiske miljøer på. Projektet samarbejder med det marine forskningscenter CAGE i Tromsø, hvor det deltager i forskningstogter i Norskehavet. Togterne har til mål at kortlægge eventuelt forøget udsivning af metan fra gaslommer under den arktiske havbund. En øget udsivning fremprovokeret af stigende havtemperaturer. Til det benyttes blandt andet hypersensitivt lytteudstyr. På togterne deltager billedkunstnere, der arbejder med at sanseliggøre de abstrakte data, der genereres under togterne. De marine geofysikere og billedkunstnere, der deltager i togterne, deler en lyttende følsom tilgang til jorden. De er alle en ny slags opdagelsesrejsende. De er ikke interesseret i at underlægge sig jorden som ressource for menneskelige behov, men forsøger at udforske en ny måde at være med jorden på. Lyttende efter tegn fra et hav og en jord, vi er afhængige af.
Projektet vil på artikelniveau bidrage til at skrive en ny type kunsthistorie: en økoempatisk kunsthistorie. Projektet afsluttes med en international, offentlig konference, ’Imagine Earth’ på Louisiana Museum of Modern Art.
