Information går i arv fra celle til celle. Det hjælper celler med at udvikle sig til den rigtige celletype. Det forhindrer også, at celler opnår uønskede egenskaber og udvikler sig til kræftceller.
Gennem de seneste mange år er forskere blevet klogere på, hvordan genetisk information overføres fra den ene celle til den næste, men indtil videre har det haltet efter med forståelsen af arveligheden af den epigenetiske information.
Det kan der dog komme bedre styr på over de næste fem år, hvor professor Anja Groth fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet har modtaget en Distinguished Investigator-bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens ambitiøse Research Leader Programme til at komme dybere ned i forståelsen af emnet.
I forskningsarbejdet skal Anja Groth finde ud af, hvordan protein-baseret information nedarves fra modercelle til dattercelle, så dattercellen bliver en kopi af modercellen.
»Det her er grundforskning, men der er store perspektiver inden for blandt andet kræftbehandling og stamcelleterapi i bedre at forstå, hvordan epigenetisk cellehukommelse former dattercellerne under celledeling. Det vil give os en forståelse af fundamentale processer for udvikling af alle celler i kroppen,« forklarer Anja Groth.
Proteiner kan være afgørende for epigenetisk hukommelse
Forskningsarbejdet omhandler helt specifikt histoner. Histoner er proteiner, som arvematerialet er viklet op omkring. Men histonerne har også en formodentlig vigtig epigenetisk funktion, idet de bestemmer, hvilke dele af arvematerialet der er tilgængeligt til at blive aflæst i den enkelte celle.
Når nogle dele af arvematerialet er tilgængeligt, udvikler cellen sig som eksempel i retning mod at blive til en hudcelle, mens blotlæggelse af andre dele af arvematerialet vil resultere i udvikling af en levercelle. Spørgsmålet er så, om denne epigenetiske regulering går i arv?
»Histonernes evne til at organisere arvematerialet er vigtig for regulering af generne, men vi ved ikke, i hvor høj grad de bidrager til den epigenetiske hukommelse fra celle til celle under organismens udvikling. Det vil vi komme tættere på at kunne besvare i dette forskningsarbejde,« siger Anja Groth.
Fokus på at udvikle nye metoder til studier af epigenetik
I forskningsarbejdet er det sigtet, at Anja Groth og hendes forskningsgruppe skal udvikle celle-modeller, hvor de kan blokere for overførslen af modercellens histoner til dattercellerne.
Ved at blokere for overførslen af histon-baseret information kan forskerne undersøge, hvordan det påvirker overførslen af egenskaber til dattercellerne. Det vil kunne give et endeligt bevis på, at histonerne spiller en vigtig epigenetisk funktion og samtidig give en forståelse af, hvordan egenskaber nedarves epigenetisk fra modercelle til dattercelle.
Forskerne vil også undersøge andre proteiners betydning for den epigenetiske hukommelse, ligesom de vil udvikle forskellige metoder til at kunne undersøge disse ting.
»En meget central del af vores forskning er at udvikle værktøjer til at studere epigenetisk cellehukommelse bedre. Inden for epigenetisk forskning har man siden 1970erne vidst, at proteiner som histoner spiller en vigtig rolle for organisering af vores arvemateriale, men man har ikke før nu haft redskaberne til at studere, hvordan de nedarves under celledeling. Sådan nogle redskaber har vi udviklet, og det er også sigtet med den nye bevilling, at vi vil udvikle endnu flere,« fortæller Anja Groth.
Langvarig bevilling gør det muligt at sætte ambitiøse mål
Anja Groth har en lang forskningskarriere bag sig, og hun er også veletableret inden for sit felt. Hun fortæller, at det alligevel altid er noget helt særligt at modtage bevillinger til langvarige forskningsprojekter.
For det første giver det hendes forskningsgruppe muligheden for at sætte gang i ambitiøse projekter, der netop kræver lang tid at gennemføre. Det gør det også muligt at fordybe sig i forskningen på et niveau, som det ikke er muligt med korte bevillinger.
»Vi får mulighed for at få succes med nogle større satsninger med høj risiko og mulighed for store gennembrud, og jeg kan samle en forskningsgruppe omkring projektet og sikre ansættelse af de bedste videnskabsfolk. Det er helt essentielt for at skabe banebrydende ny viden og udvikle nye teknologier,« siger Anja Groth.
143 forskere har modtaget støtte
Bevillingen til Anja Groth er en del af Novo Nordisk Fondens Research Leader Programme.
Fonden har netop uddelt 370 mio. kr. gennem programmet til forskning inden for blandt andet sundhed, sygdom og bæredygtighed. Bevillingerne er på op til 10 mio. kr. og går til forskere på tre forskellige trin i deres karrierer.
38 forskere har i år modtaget en bevilling:
- 18 forskere i kategorien Emerging Investigator har fået bevillinger til at etablere egne forskningsgrupper.
- 14 forskere i kategorien Ascending Investigator har modtaget bevillinger til at styrke deres forskningsgrupper og forskningsprofiler.
- 6 forskere i kategorien Distinguished Investigator har modtaget bevillinger til at fortsætte forskning på et i forvejen højt internationalt niveau.
Bevillingerne er femårige, og siden 2018 har 143 forskere modtaget en bevilling. Du kan læse mere om Novo Nordisk Foundation Research Leader Programme her.
Yderligere information
Christian Mostrup, pressechef, +45 3067 4805, [email protected]
