Ansøg om midler

En Sluse Mellem Forskning Og Drift

Missionen med projektet er at skabe viden, der kan være et underliggende argument for, hvordan vi skal indrette sundhedsvæsenet, siger Peter Vedsted.

‘- I sundhedsvæsenet ved vi meget om kræft, og hvordan kræft kan behandles. Der er mange dygtige fagprofessionelle med en overordentlig stor viden om hele kræftforløbet. Vores egentlige problem er, at vi ikke rigtig har kunnet få tingene til at hænge sammen i sundhedsvæsenet, siger professor Peter Vedsted.

De seneste fire år har Peter Vedsted stået i spidsen for Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis, der blev etableret ved Aarhus Universitet i 2010 som følge af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse på hver DKK 15 millioner. Centret fik til opdrag at belyse årsagerne til de lange ventetider, kræftpatienter oplever fra registrering af et symptom til den første behandling, herunder hvordan der skabes det bedst mulige samarbejde i sundhedssektoren omkring kræftpatienter. Centret, der har tilknyttet 25 forskere, har trods sin korte levetid leveret væsentlige forskningsresultater, der bl.a. har ændret praksis i sundhedssystemet.

– Vores helt store bidrag har været at dokumentere, hvorfor det tog for lang tid i Danmark at komme fra første symptom til behandling. For halvdelen af patienterne tog det tre måneder at komme i behandling, og for en fjerdedel tog det over et halvt år. Det skyldes bl.a. den måde, sundhedssystemet er indrettet på, og den måde, som man samarbejder på, siger Peter Vedsted.

– Et eksempel på udvikling af samarbejde om udredning er lungekræft. Hvis en patient kommer til en praktiserende læge med et symptom på lungekræft, vil lægen typisk henvise til en speciallæge, der efter en vurdering sender patienten videre til en CT-scanning. Vi lavede et kontrolleret forsøg, hvor patienterne i den ene gruppe blev sendt til undersøgelse hos en speciallæge, mens patienter i den anden gruppe blev sendt direkte fra den praktiserende læge til en CT-scanning. Sidstnævnte betød, at man sparede 22 speciallægetimer for hver 100 patienter, der blev henvist – uden at behandlingen blev forringet. De timer kan så bruges på at behandle de patienter, der er syge.

– Forskningen har resulteret i, at man i referenceprogrammet for lungekræft i Danmark har besluttet at anbefale, at praktiserende læger skal henvise direkte til CT-scanning, siger Peter Vedsted.

FOKUS PÅ FORMIDLING

Centrets forskning har også dokumenteret, at kræftpakkerne, da de blev lanceret i Danmark, overså visse patientgrupper.

– Nogle patienter har i starten andre symptomer end typiske kræftsymptomer. Disse fangede man ikke med de specifikke kræftpakker, hvoraf det fremgik, at hvis en person havde de og de symptomer, så skulle de udredes på den og den måde. På baggrund af vores forskning blev der oprettet diagnostiske enheder landet over, siger Peter Vedsted.

Peter Vedsted bruger en stor del af sin tid på at formidle resultaterne af centrets forskning.

– Vi bruger meget tid på at være i dialog med læger, foreninger, videnskabelige selskaber, politikere og andre interessenter. På den måde fungerer vi som en sluse mellem forskningen og driften.

– Vores overordnede mål er at bidrage til at give kræftpatienter et længere og bedre liv. Samtidig med at der forskes i kræft og gøres nye opdagelser, skal vi også sikre, at der er fokus på at få kræftindsatsen til at hænge sammen, siger Peter Vedsted.

– Og så må man formode, at det, vi lærer om organiseringen af sundhedsvæsenet ud fra kræftområdet, kan overføres til en række andre områder. På den måde er perspektiverne i denne type forskning store, siger Peter Vedsted.