Professor og forskningsleder Priscilla Yang fra Stanford Medical School har modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning, der kan føre til udviklingen af nye antivirale lægemidler, der skal bekæmpe en dødelig virus med potentiale til at skabe den næste pandemi.
For fire år siden havde kun de færreste hørt om coronavirus. I dag kender alle til sygdommen.
På samme måde kender nok de færreste i dag til henipavirus som Nipahvirus og Hendravirus, men ligesom corona holdt verden i et jerngreb i to år, har disse virus potentialet til at gøre det samme i fremtiden. Derudover er problemet, at der i dag ikke findes vacciner eller behandlinger mod henipavirus, så hvis et storFt udbrud starter i morgen, vil vi igen være ganske forsvarsløse.
Det bliver der dog gjort noget ved nu, efter professor og forskningsleder Priscilla Yang fra Stanford School of Medicine har modtaget 2,5 mio. dollar (18 mio. kr.) fra Novo Nordisk Fonden til udvikling af prototyper på lægemidler, der kan sendes ind i kampen mod ikke bare henipavirus, men forhåbentlig også andre virus, som i fremtiden truer menneskeheden.
For at kunne løfte opgaven har Priscilla Yang allieret sig med nogle af verdens dygtigste forskere inden for området. Det drejer sig om Nathanael Gray fra Stanford University, Jianwei Che fra Dana-Farber Cancer Institute, Sean P. J. Whelan fra Washington University i St. Louis, Hector Aguilar-Carreno fra Cornell University og Anne Moscona fra Columbia University.
”Nipahvirus- og Hendravirus-infektioner i mennesker er ofte forbundet med en høj dødelighed. Da viraene kan transmitteres fra dyr til mennesker og imellem mennesker i tæt kontakt, betragtes de som værende farlige og med et højt pandemisk potentiale. Med coronapandemien lærte vi, at vacciner ikke stå alene, fordi de ikke altid forhindrer virus i at sprede sig, og fordi nogle mennesker enten ikke kan tåle at blive vaccineret eller ikke kan mønstre et effektivt immunrespons. Det er også ofte svært at få vacciner ud i fjerne afkroge af tredjeverdens-lande. Derfor vil antiviral medicin baseret på små molekyler være et være et vigtigt supplement i kampen om at bekæmpe disse vira,” fortæller Priscilla Yang.
Henipavirus har i flere tilfælde smittet fra dyr til mennesker i Malaysia og Bangladesh, hvor virussen har vist sig at medføre høj dødelighed samt alvorlige neurologiske komplikationer hos dem, som overlever.
Bevillingen til forskningsprojektet ’Pilot studies to develop small molecule inhibitors and degraders targeting henipavirus’ sker i regi af Pandemic Antiviral Discovery (PAD)-initiativet, som Novo Nordisk Fonden, Open Philanthropy og Bill & Melinda Gates Foundation har etableret. I alt er der gennem initiativet uddelt 14 bevillinger til forskningsprojekter, som har til formål at arbejde på løsninger til at bekæmpe henipavirus.
Sigter mod at ramme to proteiner i virus
I det forskningsarbejde, som Priscilla Yang skal stå i spidsen for, sigter forskerne mod at udvikle små molekyler, der kan forhindre virus i at formere sig i humane celler.
I projektet fokuserer forskerne på to henipavirus-proteiner, hvoraf det ene er den virale polymerase, som er essentiel for at producere virussets genom. Forskerne vil udvikle små mokekyler, som kan hæmme polymerasens funktion, hvorved replikationen af virussets genom bremses.
Som en anden tilgang vil forskerne også udvikle små molekyler, der er målrettet et overfladeprotein på vira. Dette overfladeprotein, som hedder F-proteinet, har samme funktion som spikeproteinet i coronavirus og gør vira i stand til at inficere celler.
Endelig vil forskerne udvikle små molekyler, der kan ramme polymerasen og F-proteinerne med henblik på nedbrydning hos værten. Denne farmakologiske strategi, kaldet målrettet protein-nedbrydning, bruges i vidt omfang inden for cancerbiologi, men er kun blevet anvendt i begrænset omfang inden for infektionssygdomme. Proof-of-concept studier indikerer imidlertid, at både kræftceller og vira har sværere ved at udvikle resistens overfor lægemidler, som bygger på denne tilgang.
”Vores projekt er meget ambitiøst: Det at identificere og udvikle lægemiddelkandidater samt validere en målrettet protein-nedbrydning som udgangspunkt for antiviral behandling er en stor udfordring,” siger Piscilla Yang, og fortsætter: ”Hvert af de deltagende laboratorier ville ikke kunne løfte opgaven alene, men samlet kan vi komme i mål med projektet.”
Skal kunne bruges mod virus generelt
Priscilla Yang håber, at forskerne i løbet af den treårige projektperiode vil være i stand til at udvikle små molekyler mod polymerasen og F-proteiner, og at de kan validere effekten af dem i forsøg på celler.
På den lidt længere bane er det også målet at undersøge effekten af de udviklede antivirale midler i dyr.
Derudover håber forskerne også, at de gennem projektet vil udvikle metoder til at designe antivirale midler, som kan benyttes – ikke bare mod henipavirus, men også andre vira.
”Det er et helt nyt koncept, at vi vil udvikle molekyler, der binder sig til virale proteiner og fører til at de nedbrydes. Konceptet afprøver vi på henipavirus, men forhåbentligt kan vi etablere et generelt princip for udvikling af antivirale midler, som kan tages i brug mod fremtiden viruspandemier,” siger Priscilla Yang.
Om Pandemic Antiviral Discovery (PAD)-initiativet
Novo Nordisk Fonden, Open Philanthropy og Bill & Melinda Gates Foundation indgik i 2022 en aftale om Pandemic Antiviral Discovery (PAD)-initiativet, som har til formål at støtte forskning i udvikling af nye antivirale lægemidler til bekæmpelse af fremtidige pandemier.
Til at begynde med har de tre organisationer aftalt at bevillige 90 mio. dollar til projekter, der sigter mod at udvikle antivirale midler til afprøvning i fase 2 mod virus som henipavirus, coronavirus, paramyxovirus og orthomyxovirus.
Den første runde bevillinger går til forskningsprojekter målrettet henipavirus, som har en estimeret dødelighed ved smitte på mellem 40 og 75 pct. Læs mere her.
