Mange af de 650.000 syriske flygtninge i Jordan bor ekstremt tæt. Det et ikke ualmindeligt, at fem personer deler ti kvadratmeter. I en tid med en meget smitsom pandemi er det ekstra uhensigtsmæssigt, og situationen bliver kun ekstra tilspidset af, at Jordan har meget sparsomme vandressourcer. Mange indbyggere kan kun fylde deres vandtanke en gang om ugen, mens landets mange syriske flygtninge i lejrene er afhængige af vand, der bliver transporteret ind i store lastbiler.
”De velmenende råd, vi får her i Danmark, om at vaske hænder, opretholde en god hygiejne og holde afstand, er rigtig svære at efterleve i en flygtningelejr som Azraq i Jordan, hvor der er begrænset adgang til vand, og man deler bad med 200 andre,” siger Susanne Dahl, direktør for programmer og partnerskaber i UNICEF, som har modtaget fem millioner af Novo Nordisk Fonden til et projekt, der skal afbøde konsekvenserne af COVID-19 for syriske flygtninge i Jordan.
Flygtninge mister job og indtægt fra den ene dag til den anden
En del af de syriske flygtninge i Jordan bor i flygtningelejrene, men langt de fleste bor uden for lejrene – heraf mange i lejligheder i hovedstaden Amman. En stor del af flygtningene har boet i Jordan i mange år efterhånden, og de heldigste af dem har fået en indtægt, så de kan forsørge deres familier. Jobsene er dog ofte i den uformelle sektor, og derfor rammer pandemien dem ekstra hårdt. Ligesom en stor del af resten af verdens samfund, blev det jordanske samfund også lukket ned, hvilket medførte, at mange af de syriske flygtninge mistede denne ustabile beskæftigelse fra den ene dag til den anden.
”Det er mennesker i en akut krise. Familierne har kun få reserver at trække på. De har ofte solgt, hvad de ejede i forbindelse med deres flugt. Mange af dem oplever også, at de midler som familiemedlemmer i andre lande plejer at overføre, bliver mindre og mindre,” siger Charlotte Slente, generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp, der – ligesom UNICEF – har modtaget projektstøtte på fem millioner fra Novo Nordisk Fonden.
DRC Dansk Flygtningehjælp har lavet en rundspørge blandt 867 flygtningefamilier i Jordan om deres situation. Her fremgår det, at 65 procent havde et familiemedlem i job inden COVID-19. Efter nedlukningen er det kun i tre procent af familierne, hvor der er en, der har arbejde.
Tætte partnerskaber gør, at vi kan rykke hurtigt
Såvel UNICEF som DRC Dansk Flygtningehjælp var allerede inden udbruddet af COVID-19 i tæt partnerskab med Novo Nordisk Fonden om andre projekter målrettet syriske børn og unge i Jordan. Organisationerne og fonden kendte derfor allerede hinanden rigtig godt.
Hanna Line Jakobsen, chef for Novo Nordisk Fondens humanitære bevillinger, siger:
”COVID-19 er en global krise. Det er derfor vigtigt, at vi i også husker at prioritere det internationale udviklingsarbejde og yde støtte i lande, hvor sundhedsvæsenet og samfundet som helhed er sårbart under presset af konsekvenserne af COVID-19. UNICEF og DRC Dansk Flygtningehjælp er til stede både i og udenfor lejrene, hvor de allerede gør et fantastisk arbejde for de syriske flygtninge i Jordan. Med disse bevillinger kan vi bidrage til at sikre de bedste muligheder for at afbøde konsekvenserne af COVID-19 for disse sårbare grupper.”
Normalt kan det være en længere proces at søge midler i en fond. I forbindelse med COVID-19 gik der kun få uger, før pengene var ude at gøre gavn blandt flygtningene i Jordan.
”Vi er dybt taknemmelige for, at Novo Nordisk Fonden har udvist denne tillid og for den hurtige reaktion. Nøglen til succesen har været, at vi allerede havde opbygget et solidt og tillidsfuldt partnerskab. I en tid hvor mange andre fonde fokuserer udelukkende på det nationale, udviser Novo Nordisk Fonden samfundssind og udsyn ved også at kigge ud på det internationale,” lyder det fra Susanne Dahl.
Rent vand og sunde børn
UNICEF bruger støtten fra Novo Nordisk Fonden på at få vand ud til 130.000 børn og familier i flygtningelejrene, mens 24.000 modtager sæbe, håndsprit, vandrensningstabletter og rengøringsartikler.
”Hjælpen gør en verden til forskel for børn og unge i flygtningelejrene. De har nu tilstrækkelige mængder af vand, så de kan opretholde en god hygiejne. Dertil kommer, at hvis de bliver syge, så har de mulighed for at gå til en sundhedspost, hvor personalet har værnemidler,” siger Susanne Dahl.
Organisationen har også iværksat en oplysningskampagne, hvor de når 200.000 børn og deres familiemedlemmer med sundhedsbudskaber. UNICEF arbejdede i forvejen i lejrene, hvor de blandt andet står for alternative undervisningstilbud på deres Makanicentre. På grund af COVID-19 er de 150 centre lukket ned, og der er i stedet fjernundervisning via blandt andet WhatsApp. Det er via kanaler som disse, at UNICEF har kommunikeret sundhedsinformation og vejledning.
Økonomisk håndsrækning til trængte familier
I DRC Dansk Flygtningehjælp er sundhed også et fokusområde.
”Mange af de syriske flygtninge har i forvejen kroniske sygdomme. Nu har de både endnu sværere ved at få adgang til sundhedsydelser og til at få råd til medicin,” lyder det fra Charlotte Slente.
DRC Dansk Flygtningehjælp har derfor valgt at bruge midlerne fra Novo Nordisk Fonden på at yde økonomisk hjælp og dele hygiejnepakker ud til 1350 familier, hvoraf de fleste har kronisk syge familiemedlemmer.
”Midlerne fra Novo Nordisk Fonden gør en kæmpe forskel. For mange af dem, vi hjælper, betyder det forskellen på at kunne klare det eller ej – at undgå at blive sat på gaden, at kunne købe medicin og sætte mad på bordet,” lyder det fra generalsekretæren.
Normaliteten skrider i hele verden
I DRC Dansk Flygtningehjælp vurderer man, at situationen i Jordan er en generel tendens for verdens flygtninge:
”Vi taler om en krise i krisen. Flygtningene er i forvejen i en skrøbelig situation, som nu bliver forværret på mange måder. Hvis de bliver smittet med COVID-19, er de ekstra udsatte, fordi de bor tæt og under vanskelige hygiejneforhold. Samtidigt lever de på kanten af samfundet, så de kan blive udsat for yderligere stigmatisering. Dertil kommer, at de nationale myndigheder måske ikke har tænkt dem ind i deres handleplaner. Oveni er der den økonomiske krise, som kommer til at ramme verdens sårbare hårdest – herunder flygtninge og fordrevne,” vurderer Charlotte Slente.
I børneorganisationen UNICEF ser man også ind i en dyster fremtid:
”Der er ingen tvivl om, at børnene også er ofre i den verdensomspændende pandemi. De er måske ikke dem, der bliver ramt hårdest af selve virussen, men til gengæld er børnene særlig udsat, når familier mister deres indtjening, skoler forbliver lukkede, og rutinemæssige sundhedsindsatser bliver udskudt mm. De afledte effekter rammer børnene rigtig hårdt,” siger Susanne Dahl.
Yderligere information
Christian Mostrup, pressechef, Novo Nordisk Fonden, tlf.: 3067 4805, [email protected]