Ninna Rossen er den første hjemvendte forsker, der som bevillingsmodtager på Novo Nordisk Fondens interdisciplinære postdoc fellowship program har været tre år Stanford Bio-X, hvor hun har specialiseret sig inden for tissue engineering. Nu er hun den man ringer til, når man skal have bygget en hjerne, lunge, lever, knogle eller et bankende hjerte i en petriskål.

Novo Nordisk Fonden lancerede Visiting Postdoc Fellowships- programmet i 2015 for at styrke næste generations forskere inden for naturvidenskaberne, biomedicin og life sciences, bl.a. ved at tilbyde adgang til et internationalt eliteuniversitet og dermed adgang til et internationalt fagligt netværk og nye erfaringer. Samtidig er programmet med til at bygge bro mellem danske og udenlandske topuniversiteter.

Nu meddeler fonden, at ordningen udvides med tre øvrige eliteuniversiteter , foruden Stanford Bio-X (det biovidenskabelige interdisciplinære institut ved Stanford), hvor Ninna Rossen tilbragte de tre første år i postdoc-programmet, for siden at vende hjem og fortsætte forskningen på et dansk værtsuniversitet.

”Stanford University var en af hovedårsagerne til, at jeg søgte programmet. Helt fra barnsben af har jeg vidst, at Stanford er stedet, hvor ting sker,” siger hun.
”Desuden var det et stort plus, at man bliver tilbudt en færdig pakke med et specifikt samarbejde med et universitet i Danmark og et i udlandet – og at man bliver blåstemplet af en kendt, videnskabelig institution som Novo Nordisk Fonden.”

Celle-Lego og cancerforskning
Da Ninna Rossen søgte programmet, var hun ved at færdiggøre sin første postdoc ved Columbia University, og var begyndt at bringe sin baggrund som biofysiker i spil som vævsingeniør – en faglighed, der forsimplet kan beskrives som ”celle-legobygger”. I stedet for kulørte plasticklodser, bruger vævsingeniøren celler til at konstruere kunstigt fysisk væv og blodkarnetværk uden for kroppen, f.eks. for at bygge kunstige organer.

Samtidig var hun begyndt at interessere sig for, hvordan dette kan anvendes inden for cancerforskning, og da fellowship-ordningen netop har interdisciplinaritet som et afgørende kriterium, var Ninnas projekt oplagt, idet en vævsingeniør typisk samarbejder med mange forskellige faggrupper, bl.a. onkologer.

Tværfagligheden var, netop som Ninna havde forventet, helt i højsædet på Stanford Bio-X, hvor hun blev tilknyttet et laboratorium, der beskæftiger sig med cancerforskning, og et andet laboratorium, der beskæftiger sig med at udvikle nye biologiske materialer.

Forskning, der gør nytte
Partnerskabet mellem Novo Nordisk Fonden og Stanford Bio-X er bl.a. blevet til, for at give bevillingsmodtagerne mulighed for at dygtiggøre sig på universiteter, der er kendte for at kultivere ekstraordinært innovative miljøer. Ifølge Ninna er forskningsmiljøet på Stanford i høj grad innovativt, hvilket kom til udtryk på flere måder:

”Stanford er et unikt sted, bl.a. på grund af beliggenheden nær Silicon Valley, inkubatorer og mange start-up-selskaber. Der er en særlig energi, og den smitter af,” siger hun. ”Desuden er det innovative miljø på Stanford kendetegnet ved en høj grad af mobilitet – folk kommer og går – og er, måske netop derfor – meget åbne over for ny viden og nye faglige og sociale relationer. Jeg oplevede også, at interaktionen mellem forskning og industri var stærk, og at der er fokus på, at forskningen skal kunne anvendes – at det vi laver skal gøre nytte.”

Netværk, netværk, netværk
Da Ninna vendte hjem til Danmark for at færdiggøre sit fellowship – nu med en masse nye erfaringer, kompetencer og faglige relationer – var coronapandemien blevet en barsk realitet. Alligevel fik hun etableret mange nye kontakter, der ville høre mere om tissue engineering og undersøge, om dette kunne være relevant i netop deres forskningsafdeling eller forskningsgruppe. Ninna søgte dog også tilbage mod det netværk, hun havde etableret før hun var afsted, og det gav pote:

”Under hele mit udlandsophold lagde jeg vægt på at holde en tæt forbindelse med min danske mentor herhjemme og med de forskere, jeg allerede havde arbejdet sammen med. Det stærke netværk i Danmark førte til, at jeg kunne starte min egen forskningsgruppe ved SUND fakultetet, biomedicinsk institut, ved Københavns Universitet. Samtidig fik jeg et Lundbeck-stipendiat til at bygge en vævsmodel af den komplekse blod-hjerne-barriere, der kan øge forståelse af, hvordan stoffer kommer fra blodet og ind i hjernen, ” siger hun.

I dag fungerer Ninna som gruppeleder for en mindre gruppe forskere in-spe på biomedicinsk institut, hvis karriere peger i samme retning som Ninnas. Gruppen konstruerer forskellige kunstige væv med fokus på hjerne, lunge, lever og knogler, som kræft ofte spreder sig til, med håb om at kunne forstå hvordan kræft spreder sig, og hvordan det kan stoppes. Gruppen samarbejder også på tværs af afdelingerne på instituttet, og bistår øvrige forskningsgrupper, der skal bruge kunstigt væv til forskellige projekter. Gruppen er netop i gang med at fabrikere kunstige hjerter og lunger for at kunne teste medikamenter mod arvævsdannelse, og et stykke kunstig tarm, der kan overflødige gøre brugen af levende mus i et tarmforskningsprojekt.

”Noget af det, jeg tog med mig fra Stanford, var glæden ved at min forskning kan bruges til noget konkret. Før mit ophold havde jeg en mere udforskende tilgang, men med det enorme arbejde der ligger i forskning, så finder jeg det nu meget motiverende og tilfredsstillende at kunne se, hvor arbejdet vil gøre gavn”.

Novo Nordisk Fonden åbner for nye ansøgninger til Interdisciplinary Postdoctoral fellowship-programmet den 24. oktober 2022. Se kriterierne nedenfor.

Udvælgelseskriterier
For at komme i betragtning til en Fellowship-bevilling gælder følgende kriterier forud for ansøgningen:

• Ansøgeren skal have opnået en PhD i løbet af de seneste fem år
• Ansøgeren skal være højtuddannet inden for naturvidenskab, de tekniske videnskaber eller life science
• Ansøgeren skal have indgået aftale med et Stanford Bio-X affilieret fakultetsmedlem om at bistå forskeren som mentor
• Ansøgeren skal have haft betydelig tilknytning til det danske uddannelsessystem eller forskningsmiljø, f.eks. gennem en uddannelse fra et dansk universitet, og skal have en klar intention om at returnere til Danmark og det danske uddannelsessystem
• Ansøgeren skal have bekræftet, at et dansk universitet vil være vært for forskeren, når denne returnerer til Danmark, hvilket også indebærer at ansætte forskeren som fellow i et år og desuden administrere bevillingen.