En genopdagelse af billedhuggeren Adelgunde Vogt, en undersøgelse af grønlandsk kunst fra 1750-1950, og spørgsmålet om hvorvidt kunst skal pirre og skabe nydelse eller vække til politisk handling. Det er eksempler på nogle af emnerne for de 19 projekter, der netop har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Fonden modtog i alt 89 ansøgninger til området, og bevillingerne er uddelt til både danske og udenlandske forskere, der bidrager til at styrke de kunstfaglige forskningsmiljøer i Danmark. Samlet set har fonden uddelt 28,2 mio. kr. til ni Mads Øvlisen forskerstipendier, to investigator grants, seks kunsthistoriske forskningsprojekter og to gæsteprofessorater.
Årets ene gæsteprofessorat er som noget nyt gået til et samarbejde mellem to institutioner. Her er Det Kongelige Danske Kunstakademi (Billedkunstskolerne) og Aarhus Universitet gået sammen om at invitere den anerkendte professor i filosofi Iris van der Tuin på besøg. Forløbet skal både bringe ny viden og inspiration til de to institutioner og give mulighed for tværgående samarbejde mellem forskere og studerende.
Danske institutioner tiltrækker talentfulde forskere
Novo Nordisk Fondens støtte til kunstforskning er primært fokuseret på kunsthistorisk forskning, men området favner også projekter, der kobler kunst og naturvidenskab samt praksisbaserede forskningsprojekter, der bruger kunst eller kuratering som metode. Dette gør sig eksempelvis gældende i den anerkendte britiske kunstner Cally Spooners kommende ph.d.-projekt på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun vil arbejde med tidslighed igennem lydkunst i form af en opera.
“Novo Nordisk Fonden har igen i år modtaget ansøgninger til forskning i kunst og kunsthistorie, som viser os, hvor stærkt dette forskningsfelt er i Danmark. Med årets uddelinger vil talentfulde forskere fra ind- og udland både tiltrækkes og fastholdes i forskningsmiljøerne på de danske institutioner. Det er vi meget stolte af at bidrage til,” siger Berith Bjørnholm, der er leder af kunstområdet i Novo Nordisk Fonden.
De modtagne ansøgninger er evalueret af Novo Nordisk Fondens komite for forskning i kunst og kunsthistorie, som består af anerkendte kunstforskere fra Danmark, Sverige og Norge.
Næste ansøgningsrunde åbner den 25. oktober 2021.
Bevillinger inden for forskning i kunst og kunsthistorie 2021:
Mads Øvlisen ph.d.-stipendium i kunsthistorisk forskning
Søren Thorlak Madsen, Kunstmuseum Brandts, DKK 1.726.706
“A TIME OF ONE’S OWN / SIN EGEN TID”
Lexington Davis, Aarhus Universitet, DKK 1.999.613
“Women’s Work: Second-Wave Feminist Art and Domestic Labour”
Tais Beata Terletskaja, Københavns Universitet, DKK 2.000.000
“Queer(y)ing Pleasure: Nydelsens rolle i queerfeministisk kunstpraksis imellem det intime og det politiske”
Mads Øvlisen ph.d.-stipendium i praksisbaseret forskning
Kurator Anna Weile Kjær, Den Frie Udstillingsbygning og Københavns Universitet, DKK 1.710.451
“Ormehuller – Når tiderne tørner sammen”
Kunstner Cally Spooner, Det Kongelige Danske Kunstakademi (Billedkunstskolerne), DKK 1.973.999
““Dead Time”. A hypothesis of resistance to techno-temporal performance”
Mads Øvlisen postdocstipendium i kunsthistorisk forskning
Bart Pushaw, Københavns Universitet, DKK 1.500.000
“Indulgent Images: Indigenous Modernisms of the Colonial Arctic”
Anne Kølbæk Iversen, Aarhus Universitet, DKK 1.260.296
“Skammens æstetik, begærets infrastruktur”
Mads Øvlisen postdocstipendium i praksisbaseret forskning
Kunstner Henriette Heise, Statens Museum for Kunst, DKK 1.499.991
“The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet: Learning from the late work of artists who figured out how on earth to keep going”
Mads Øvlisen postdocstipendium i kunst og naturvidenskab
Michael Kjær, Aarhus Universitet, DKK 1.344.296
“Hydrologisk sensibilitet i en skrøbelig økologi”
Visiting Professorship in Art and Art History
Nicoletta Isar, Københavns Universitet, DKK 1.500.000
“NNF gæsteprofessorat Erik Thunø”
Maibritt Borgen, Det Kongelige Danske Kunstakademi (Billedkunstskolerne) i samarbejde med Aarhus Universitet, DKK 688.561
“NNF gæsteprofessorat Iris van der Tuin”
Investigator Grant i kunsthistorisk forskning
Lektor Mathias Danbolt, Københavns Universitet, DKK 4.000.000
“Moving Monuments: The Material Lives of Sculptures from the Danish Colonial Era”
Lektor Jacob Lund Weinreich, Aarhus Universitet, DKK 3.999.629
“Kunstnerisk praksis på samtidige vilkår”
Kunsthistoriske forskningsprojekter
Forsker Christian Hald Foghmar, Sorø Kunstmuseum, DKK 488.274
“Albert Mertz Catalogue Raisonné – Clausens Kunsthandels arkiv og kunstnerbøger”
Forsker Peter van der Meijden og mag.art. Magnus Thorø Clausen, Aarhus Universitet, DKK 600.917
“Hver morgen må vi begynde forfra: Bjørn Nørgaards flygtige virke, 1965-2020”
Seniorforsker Dorthe Aagesen, Statens Museum for Kunst, DKK 538.623
“Henri Matisse: Det røde atelier”
Forsker Karen Benedicte Busk-Jepsen, Kongernes Samling, DKK 860.100
“Dyrebilledhuggeren Adelgunde Vogt”
Seniorforsker Marina Vidas, Kongernes Samling, DKK 182.127
“The Royal Likeness, the Female Body, and Metapainting: Miniature Portraits of Dagmar of Denmark and Her Kin in Jewelry and Painting”
Forsker Amelia Groom, Det Kongelige Danske Kunstakademi (Billedkunstskolerne), DKK 329.959
“‘Taken in’ by the Sea: Beverly Buchanan in Denmark, 1980”
Yderligere information
Christian Mostrup, Pressechef, +45 3067 4805, [email protected]