Ansøg om midler

Novo Nordisk Fonden Støtter Konference for Videnskab

Novo Nordisk Fonden støtter afholdelsen af EuroScience Open Forum (ESOF) 2014 med i alt DKK 3,5 millioner.

ESOF er den største tværgående konference for videnskabsformidling og videnskabspolitik i Europa og har til formål at skabe en platform for debat af forskningsrelaterede problemstillinger. I år afholdes konferencen i København med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser som vært.

Fondsbestyrelsen har givet en bevilling på DKK 3 millioner til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser til planlægning og afvikling af programsporet ”The Healthy Society”, der er en af otte store samfundsudfordringer, konferencen er bygget op om.

Fondsbestyrelsen har desuden givet en bevilling på DKK 500.000 til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet til afholdelse af et formidlingsprojekt i forbindelse med videnskabsfestivalen ”Science in the City”, der afholdes sideløbende med ESOF-konferencen.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har i dag offentliggjort, at det har modtaget støtte fra syv danske fonde til afholdelse af konferencen.

Læs ministeriets nyhed her.