Ansøg om midler

Ny Årlig Pris Til Inspirerende Undervisning I Naturfag

Novo Nordisk Fonden bevilger årligt i alt DKK 500.000 til uddelinger af to naturfagslærerpriser.

Novo Nordisk Fonden introducerer en ny undervisningspris til lærere, der har ydet en ekstraordinær indsats inden for naturvidenskabelig undervisning på grundskoleniveau i Danmark.

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris er målrettet lærere i grundskolen, som underviser i natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi og matematik.

Naturfagslærerprisen uddeles første gang i 2015 og herefter årligt til to grundskolelærere henholdsvis øst og vest for Storebælt. Hver pris består af DKK 250.000 fordelt på henholdsvis en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 200.000 til skolen.

Prisen uddeles til en grundskolelærer efter indstilling, og alle elever, forældre, kollegaer og skoleledere tilknyttet den pågældende skole kan komme med forslag. Indstillingen skal dog foregå via den pågældende skoles egen skoleleder.

Deadline for indstillinger til årets prismodtagere er d. 7. april 2015 kl. 16.00.

Prisen uddeles i forbindelse med finalen i Unge Forskere, som afholdes d. 28. april 2015.

 

Læs mere om Naturfagslærerprisen her