Kvinder dropper i højere grad forskningskarrieren, før den for alvor får taget fart, og sammenlignet med mandlige kolleger får de sjældnere fat i de helt store forskningsbevillinger. Professor Lene Oddershede, Senior Vice President, Nat-Tech, Novo Nordisk Fonden, giver i anledning af Kvindernes Kampdag indblik i, hvad mange kvindelige forskere har at kæmpe for – og hvad Novo Nordisk Fonden gør for at støtte dem.

 

Ifølge FN får kvinder tildelt mindre forskningsbevillinger- og legater sammenlignet med mænd. Hvordan oplever du kvinders mulighed for at opnå forskningsmidler sammenlignet med mændenes?

”Umiddelbart er mulighederne de samme inden for hvert kald. Der er dog to bekymringspunkter: det ene er, at jo længere vi kigger op ad den akademiske karrierestige, jo færre kvinder er der til at sende en ansøgning ind. Det andet er, om de aktører, der træffer afgørelserne om bevillingerne, eventuelt kan være påvirket af ubevist bias.”

I Novo Nordisk Fonden er det ofte eksterne ekspertkomiteer, der beslutter, hvem der modtager forskningsbevillingerne. Hvad gør I for at reducere bias blandt dem?

”Ved et af vores programmer i åben konkurrence, NERD, har vi valgt at anonymisere bevillingsansøgningerne i første fase af evalueringen. Komiteerne har således hverken adgang til informationer om køn, alder, bibliometri eller citationer. De kan kun se beskrivelsen af forskningsideen.”

Virker det?

”Vi kan se, at kvinder statistisk set har højere succesrate, end de plejer. Desuden adresserer NERD en anden udfordring; nemlig at kvinder i højere grad end mænd opgiver forskningen eller drosler ned, når de har stiftet familie. NERD-bevillinger strækker sig over syv år, hvor andre forskningsbevillinger typisk strækker sig over 3-4 år. Med den lange tidshorisont på syv år, er der derfor god tid både til at tage barsel og til at bevise, at man kan udføre excellent og original forskning – uanset om man er mand eller kvinde.”

Hvad med de øvrige forskningsbevillinger?

”Sidste år indførte vi en metode baseret på en delvis lodtrækning, partial randomization, for vores bevillinger af typen Project Grants. Det betyder, at efter komiteen har vurderet hvilke projekter, der er støtteværdige, og hvis denne gruppe er større end der er midler til, så trækkes der lod blandt de støtteværdige for at undgå bias. Dette princip praktiseres i fem af vores komiteer i en forsøgsperiode på tre år, så det er bredt forankret i fonden.”

Er der andre greb, I bruger for at fremme kvinders position inden for forskningen?

”Ja, vi har vores rekrutteringsprogrammer RECRUIT og Start Package Grants, som finansierer, at universiteterne kan headhunte og tilbyde en meget attraktiv pakke til den profil, de ønsker at tiltrække til en særlig rolle, eksempelvis med henblik på at sikre diversitet inden for et bestemt fagligt område.”

Ifølge FN har de kvindelige forskere i gennemsnit en kortere forskningskarriere. Hvad tror du, at det skyldes?

”Kvinderne forsvinder ud af systemet, fordi de får andre muligheder, som de finder mere attraktive i forhold til tilværelsen som forsker. Specielt er det svært for kvinder at blive inden for forskning i alderen, hvor der stiftes familie. Ofte er det arbejdsforholdene og meriteringssystemerne, der attribueres som årsag til, at kvinderne forlader forskningen tidligere end mænd.”

Hvad kan vi lære af de universiteter, som rent faktisk har knækket koden til at tiltrække og fastholde dygtige kvinder til fakultetet?

”Topuniversiteter som f.eks. Harvard eller MIT har generelt lettere ved at tiltrække og fastholde kvindelige topforskere. Men her er forholdene også i top, både når det gælder løn og ansættelsesvilkår. De amerikanske topuniversiteter yder typisk en meget stor indsats for at rekruttere mangfoldigt ved at lave en grundig søgning og tilbyde attraktive startpakker og ansættelsesforhold. Det betyder, at kønsbalancen er mere jævnbyrdig, og det smitter af på sammensætningen af de studerende, da de ofte drages af en forskerleder (”PI”), de kan spejle sig i, uanset om det er på grund af køn, etnicitet eller noget helt tredje. Fakultetsmedlemmer bliver simpelthen rollemodeller for den næste generation.”

Hvorfor er rollemodeller vigtige i denne sammenhæng?

”Rollemodeller betyder utroligt meget. Hvis man kan se en kvindelig forsker, der har gjort det godt, har udrettet spændende ting og bliver lyttet til – men som man også kan se har et godt og velbalanceret privatliv, så bliver hun billedet på, at det er en vej, man selv kan gå. I det hele taget er der er kommet en ekstra bevågenhed blandt de unge. De er mere opmærksomme på, at de gerne vil have et godt liv med mening. De vil også have familie og have fri en gang i mellem – og det gælder uanset køn.”

Er den kønsmæssige ligestilling inden for forskningen et tema, der også i fremtiden vil være vigtigt i Novo Nordisk Fonden?

”Ja, vi vil forsat se på, hvilke knapper vi kan skrue på for at skabe de samme muligheder for kønnene, når det kommer til vores bevillinger. Selvom der er meget, der går den rigtige vej, er der stadig langt igen, førend man kan sige, at der er ligestilling blandt kønnene på de fleste forskningsområder inden for de naturvidenskabelige og tekniske områder. Hos Novo Nordisk Fonden er det vigtigste kriterie, at der skal være kvalitet i forskning. Det er forskning, der gør os i stand til at overkomme fremtidens udfordringer, og netop derfor er det enormt vigtigt, at forskerskaren er divers og har en kreativ tilgang til problemløsning.”

Den 8. marts 2023 modtog Lene Oddershede DANWISE 2023 prisen. DANWISE er en non-profit organisation, der repræsenterer kvinder fra den akademiske verden, industrien og erhvervslivet, der spænder over områderne Science, Technology, Engineering, Mathematics and Medicine (STEMM) og Humaniora.

 

Om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.