Ansøg om midler

ScienceNews – nu som gratis magasin!

100 fantastiske forskningshistorier til gratis download

For to år siden tog Novo Nordisk Fonden initiativ til at få skrevet nogle af de meget spændende historier om ny forskning, som vi har været med til at støtte ved danske universiteter og hospitaler. Vi etablerede en hjemmeside, ScienceNews, og begyndte at lægge historierne op på både dansk og engelsk. Hurtigt fandt vi ud af, at der var stor interesse for at læse historierne – både i ind- og udland.

Nu har vi samlet og layoutet en buket af de forskningshistorier vi har skrevet om i 2018-19 og lagt dem ud til gratis download. Her kan man dykke med ned i videnskabens verden og følge med i nyeste fra forskningens kamp mod kræft, infektioner og hjernesygdomme. Læse med om de sidste nye teknologiske landvindinger og forbedrede behandlingsmuligheder. Få en bedre forståelse for, hvordan gener, motion, kost og miljø spiller sammen og påvirker vores og vores børns fremtidige sundhed.

Man skal ikke bladre langt for at finde ud af, at vor tids forskning er fascinerende og favner utrolig bredt. Fra praksisnære studier af nye behandlinger mod kræft eller hjertesygdomme til grundforskning, hvis resultater potentielt kan forbedre menneskers liv og samfundets bæredygtighed.

Først og fremmest er det håbet, at historierne giver et indblik i det utrolige engagement, som forskerne bag lægger i deres arbejde og i deres ofte mangeårige kamp for at forstå naturvidenskabens og menneskekroppens utrolige verden. Et engagement der er drevet af et brændende ønske om gøre en forskel for mennesker og samfund verden over.

Download magasinet her – god fornøjelse med læsningen.