I 10 år har lektor Beatrice Dyring-Andersen arbejdet på at forstå hud, og hvorfor vores beskyttende lag mod omverden nogle gange bliver ramt af sygdomme. Hun har blandt andet lavet gennemgående analyser og beskrivelser af alle de proteiner, som findes i hudens mange lag.
Det næsten skridt i den talentfulde forskers arbejde bliver nu at finde ud af, hvordan proteinsignaturen i huden ændrer sig ved udvikling af hudsygdomme som psoriasis og eksem.
Forskningen, der kan være banebrydende inden for forståelse og behandling af hudsygdomme, er netop blevet hjulpet på vej af en femårig bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden gennem fondens ambitiøse Research Leader Programme.
»Bevillingen åbner op for nogle helt fantastiske forskningsmuligheder, der ellers kan være svære at komme i nærheden af, hvis man som jeg er forsker, men også kliniker. Der findes ikke så mange af den her slags bevillinger, som også åbner op for, at jeg faktisk kan lave ret store forskningsprojekter med større mulighed for succes,« siger Beatrice Dyring-Andersen, Herlev og Gentofte Hospital.
Vil kortlægge hudsygdommes proteinlandskaber
Beatrice Dyring Andersen har i de seneste mange år af sin forskningskarriere fokuseret på kortlægning af alle proteinerne i huden. Det har hun gjort med såkaldt massespektrometri, der meget nøjagtigt kan beskrive, hvilke proteiner der findes i en given biologisk prøve, og hvad forholdet mellem de forskellige proteiner er.
Massespektrometri til kortlægning af det komplette proteinlandskab i en biologisk prøve er både en ny og kompliceret teknologi, som det har taget den danske forsker en del år at mestre. Derfor er hun nu også klar til at kaste sig over det næste store forskningsarbejde.
»Jeg har brugt teknikken til at karakterisere proteinlandskabet i raskt væv, og nu skal jeg så gøre det samme i væv fra personer med forskellige hudsygdomme som psoriasis og eksem, så vi kan blive klogere på disse sygdomme. Planen er også, at jeg skal finde ud af, om man på proteinniveau kan underinddele eksempelvis psoriasis i undertyper. Kan vi identificere forskelle mellem undertyper, kan vi også begynde at se på, om vi måske skal behandle dem forskelligt,« forklarer Beatrice Dyring-Andersen.
En del af Beatrice Dyring-Andersens forskning de næste fem år kommer til at gå med at indsamle prøver og stable en biobank over hudsygdomme samt hudsygdommenes proteinprofiler på benene. Biobanken kommer til både at indeholde helt almindelige hudsygdomme, men også mere sjældne slags.
»Ved eksempelvis psoriasis ved vi, at hudsygdomme kan komme til udtryk som både store plamager på huden, i hudens folder eller som mindre pletter over hele kroppen. Men vi ved ikke, hvorfor sygdommen kommer til udtryk så forskelligt. Det kan en kortlægning af sygdommens proteinprofil være med til at blotlægge,« siger hun.
Skal blive klogere på hudens svampe
En anden del af den forskning, som Beatrice Dyring-Andersen har modtaget bevilling til at udføre, handler om at forstå svampeinfektioner i huden. Svampeinfektioner er forholdsvis almindelige, men i dag tager det lang tid for læger at stille en specifik diagnose.
Helt simpelt kræver det, at lægen først tager en prøve af svampen fra huden eller neglene på en patient og derefter får et laboratorium til at mikroskopere og dyrke svampen med henblik på identifikation. Den slags taget tid. Processen kan dog muligvis skæres ned til blot et par timer. Det er i hvert fald Beatrice Dyring-Andersens ambition.
I stedet for at dyrke svampene vil forskeren analysere dem ved massespektrometri og kortlægge deres proteinlandskab på samme måde som ved hudprøverne. Kan hun finde proteinforskelle mellem forskellige svampe, kan det blive nøglen til meget hurtigere identifikation.
»Den del af min forskning starter med, at jeg skal proteinsekventere en masse referencesvampe og på den måde etablere et bibliotek over proteinlandskabet for mange af de svampe, der kan findes på huden. Det kan forhåbentlig lede til hurtigere diagnostik og dermed også hurtigere behandling, når folk får en infektion med en svamp,« fortæller Beatrice Dyring-Andersen.
Om bevillingen
Bevillingen til Beatrice Dyring-Andersen er en del af Novo Nordisk Fondens Research Leader Programme.
Fonden har netop uddelt 370 mio. kr. gennem programmet til forskning inden for blandt andet sundhed, sygdom og bæredygtighed. Bevillingerne er på op til 10 mio. kr. og går til forskere på tre forskellige trin i deres karrierer.
38 forskere har i år modtaget en bevilling.
- 18 forskere i kategorien Emerging Investigator har fået bevillinger til at etablere egne forskningsgrupper.
- 14 forskere i kategorien Ascending Investigator har modtaget bevillinger til at styrke deres forskningsgrupper og forskningsprofiler.
- Seks forskere i kategorien Distinguished Investigator har modtaget bevillinger til at fortsætte forskning på et i forvejen højt internationalt niveau.
Bevillingerne er femårige, og siden 2018 har 143 forskere modtaget en bevilling.
Du kan læse mere om Novo Nordisk Foundation Research Leader Programme her.
Om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 30 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordi-ske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. Læs mere på www.novonordiskfonden.dk.
Yderligere information
Christian Mostrup, pressechef, +45 3067 4805, [email protected]
