Novo Nordisk Fonden har uddelt i alt 82,5 mio. kr. til 45 projekter, der på kort sigt kan være med til at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af COVID-19-epidemien i Danmark og resten af rigsfællesskabet. Den akutte pulje er lukket for ansøgninger, og du kan læse mere om de enkelte projekter herunder.
Bevillinger uddelt til projekter, der skal afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus-epidemien i Danmark:
The Copenhagen SARS-CoV-2 antibody initiative, Rigshospitalet: 4.803.750 kr.
Molekylær testning for SARS-CoV-2 identificerer individer, der er inficeret med virusset. Testning af antistoffer mod virusset fortæller, om nogen tidligere har været inficeret. Vores gruppe på Rigshospitalet og Københavns Universitet har i samarbejde med Novo Nordisk A/S udviklet forskellige antistoftests til overvågning af immunresponset mod SARS-CoV-2. Vi vil nu udføre en mere dybdegående undersøgelse af, hvilke SARS-CoV-2-antigener immunresponset er rettet mod. Derudover ønsker vi at undersøge, hvilke typer antistoffer der genereres under infektionen, inklusiv deres affinitet og aviditet, og om antistofferne virkelig er beskyttende eller ej. Denne type viden vil muliggøre en bedre forståelse af varigheden af et SARS-Cov-2-antistofrespons, og om det virkelig giver immunitet mod virusset. Denne information kan også give myndighederne et overblik over udbredelsen af SAR-Cov-2-infektionen i samfundet og kan også være et redskab til udviklingen af nye behandlingsformer og vacciner mod COVID-19 sygdommen.
Læs mere om projektet på Sciencenews.dk.
Videreførelse af PCR-testning i Grønland, Departementet for Sundhed, Grønland: 2.806.000 kr.
Hovedfokus i Grønland er lige nu at inddæmme smittespredningen af coronavirus. Det forudsætter laboratorie- og testkapacitet med høj ydelse til diagnostik af coronavirus i Grønland. Derfor vil dette projekt støtte en videreførelse af PCR-testning for COVID-19 i de midlertidige PCR-faciliteter i Nuuk. Før PCR-faciliteterne blev etableret, blev prøverne fra Grønland sendt til Statens Serum Institut i Danmark, men det giver betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer. Disse faktorer kan få stor betydning, hvis der opstår en egentlig epidemi i Grønland, idet der vil være behov for hurtige svar for ikke at risikere, at der kommer en stor ophobning af uafklarede patienter, som kræver isolation.
CATCH (Corona Application Tool for Collaborating Hospitals) – en patientdatabase til overblik og behandling af corona-patienter, Rigshospitalet: 4.940.985 kr.
Projektet har til formål at videreudvikle, optimere og skalere den kliniske applikation CATCH, der imødegår et akut klinisk og administrativt behov for effektivt at kunne visitere, teste og behandle borgere mistænkt for COVID-19 i hele Danmark. Systemet vil kunne sikre en hurtig og effektiv visitering af danske COVID-19-patienter, uden der opstår flaskehalse i sundhedssystemet og overbelastning af enkelte hospitaler. Det sker ved kontinuerlig indsamling af data om lokale smitteforhold sammenholdt med lokale hospitalers kapacitet. Ligeledes vil tidstro information fra elektroniske patientjournaler blive indhentet fra indlagte COVID-19-patienter, hvilket skal hjælpe med at identificere meget syge og mindre syge patienter samt give forslag til tiltag baseret på kliniske anbefalinger. Via kunstig intelligens vil informationerne desuden blive brugt til at udpege de faktorer, der har størst betydning for progression til svær sygdom, og ud fra dette fremvise opdaterede risikovurderinger for hver enkelt patient, fra indlæggelse og fremadrettet.
Evaluating the prevalence and burden of rectal SARS-CoV-2 shedding in the Danish population, Regionshospital Nordylland: 950.000 kr.
Formålet med dette projekt er at afdække, hvor stor en andel af danske COVID-19-patienter som udskiller rektal SARS-CoV-2. Baseret på tidlige studier fra Kina er det forventeligt, at SARS-CoV-2 kan påvises i afføringsprøver eller rektalpodninger hos over halvdelen af danske COVID-19-patienter. Alle patienter, som henvises til Regionshospital Nordjylland samt børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital, vil ud over den normale svælgpodning blive screenet for virus vha. en rektalpodning. Projektet vil derudover følge alle indlagte COVID-19-patienter for at klarlægge, hvor længe de udskiller virus i luftvejene og rektalt. Endeligt vil projektet undersøge, om rektalpodninger kan anvendes til at nedsætte antallet af falsk-negative prøver og dermed minimere risikoen for at COVID-19-patienter fejlagtigt indlægges på ikke-isolationsstuer.
Indkøb af monitoreringsudstyr til overvågning af patienter indlagt med COVID-19 på regionssygehuse og i bygder og opkvalificering af sundhedspersonale, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønland: 743.280 kr.
Den grønlandske geografi gør det til en udfordring hurtigt at rokere ressourcer i sundhedsvæsenet efter behov på grund af store afstande og manglende infrastruktur. Det skal derfor sikres, at de 5 regionssygehuse og 11 sundhedscentre i Grønland har det fornødne udstyr parat ved en eventuelle lokale udbrud af COVID-19. Dette projekt skal dels sikre, at der bliver indkøbt ekstra udstyr, så Sundhedsvæsenet kan håndtere epidemiudbrud i hele landet, og dels sikre den nødvendige efteruddannelse, så sundhedspersonalet kan håndtere epidemipatienter. Der vil blive udarbejdet efteruddannelsesmateriale på dansk og grønlandsk, og Sundhedsvæsenet vil benytte sig af opkvalificering via fjernundervisning for at sikre, at tiltagene med hurtig virkning kan hjælpe med at håndtere sundhedssystemets udfordringer i den aktuelle situation.
Akut national forskningsinfrastruktur med blod, vævsprøver og data til COVID-19, Ilegusavnið – Færøernes nationale genetiske biobank: 612.305 kr.
Projektet vil etablere et akut, bredt og nationalt COVID-19-samarbejde de næste 6 måneder med henblik på at indsamle diagnostiske blod- og vævsprøver samt data tilknyttet COVID-19 på Færøerne. Formålet er at opbygge en unik forskningsinfrastruktur med biologiske prøver og data fra alle typer patienter, inkl. patienter med meget tidlige stadier af COVID-19-infektion, patienter med milde symptomer, patienter med akut og livstruende infektion og patienter, der er raske efter infektionen. Alle de opsamlede biologiske prøver stilles gratis til rådighed til COVID-19-relaterede forskningsprojekter de næste to år, forudsat at forskningsprojekterne har de nødvendige tilladelser fra Videnskabsetisk komite og det færøske Datatilsyn.
Safety of hydroxychloroquine and azithromycin treatment in COVID-19 patients – a probe-COVID-trial substudy, Hvidovre Hospital: 430.000 kr.
Projektet er et tillægsprojekt til forskningsprojektet ”Pro-aktiv Beskyttelse af Indlagte Lungesyge med COVID-19: Pro-Lung-COVID-trial” som Københavns Universitet og Region Hovedstaden i sidste måned fik støtte fra Novo Nordisk Fonden til at igangsætte. Dette projekt vil fokusere på at undersøge sikkerheden i en kombinationsbehandling, hvor stofferne hydroxychloroquin og azithromycin indgår. Projektet skal være med til at sikre den kliniske anvendelighed af denne kombinationsbehandling.
Træn med parkinson under coronavirus, Parkinsonforeningen: 100.000 kr.
Mange personer med sygdommen parkinson oplever en stor forbedring af deres tilstand, når de træner regelmæssigt og helst dagligt. Det er vigtigt, at personer med parkinson laver øvelser, der modvirker de symptomer, sygdommen fører med sig, og de vil derfor ikke kunne følge almindelige online træningsprogrammer. Parkinsonforeningen vil derfor producere en række træningsvideoer, der indeholder parkinsonspecifikke øvelser, som kan laves i eget hjem. Videoerne inddeles efter sygdomsprogression, så der både er øvelser til dem, som har haft sygdommen i få år, og til dem, som har levet længe med parkinson. Træningsvideoerne bliver offentliggjort på YouTube, hvor de vil forblive tilgængelige, også efter nedlukningen af Danmark er aftaget. Link til videoer.
Estimering, simulering og regulering til optimale indgreb mod COVID-19, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet, 4.969.057 kr.
Projektet skal udvikle et værktøj til beslutningsstøtte for de danske myndigheder. Målet er at begrænse udbredelsen af COVID-19-smitte på en måde, så epidemien bliver så kortvarig som muligt, uden at overskride kritisk kapacitet i sundhedssystemet, f.eks. sengepladser på intensivafdelinger, respiratorer, etc. Dette gøres ved at anvende matematisk modellering, simulering, styring og optimering på en række mulige indgreb og foranstaltninger, som kan etableres af myndighederne, f.eks. begrænsning af forsamlinger, lukning af institutioner, isolation af potentielt smittede, isolation af sårbare borgere. Modellerne vil løbende blive kalibreret og kan dermed udnytte information i data, så snart de er tilgængelige fra hospitaler mv. Det udviklede værktøj vil kunne bruges af myndighederne til at vælge den præcise kombination af indgreb og deres varighed, der giver de mest lempelige virkninger for samfundet. Værktøjet beskriver også, hvordan en gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet etableres. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet.
Monitorering af udbredelsen af COVID-19 i udsatte grupper med fokus på mennesker med psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrug samt hjemløse, Psykiatrisk Center København: 1.023.780 kr.
Mennesker med svær psykisk lidelse, alkohol- og stofmisbrug samt hjemløse har høj risiko for smitte og for et alvorligt sygdomsforløb, fordi de ofte har somatiske sygdomme, og fordi de kan have svært ved at efterleve officielle råd om at beskytte sig mod smitte, at følge hygiejneråd og at undgå tæt kontakt med andre mennesker. Mange er samlet i større grupper, såsom bosteder, herberger og forsorgshjem og psykiatriske afdelinger, som potentielt kan blive epicentre. Projektet vil kortlægge og følge udviklingen af udbredelsen af COVID-19 blandt mennesker med hjemløshed og psykiatriske sygdomme, herunder alkohol- og stofmisbrug. Projektet vil sammenholde Statens Serum Instituts data, der belyser smitteudbredelse, med registerbaserede oplysninger om psykisk sygdom, ophold på psykiatrisk bosted og ophold på herberg som målestok for hjemløshed. Undersøgelsen kan få betydning for indsatsen i forhold til aktuelle og fremtidige epidemier.
Applied artificial intelligence on COVID-19 imaging for risk assessment, Datalogisk Institut, Københavns Universitet: 610.000 kr.
Røntgen afbilleder mønstrene af infektion i lungerne. I dette projekt videreudvikles kunstig intelligens (AI) til at karakterisere typen af den infektion, der er afbilledet på røntgenbilledet, såvel som mængden af den, og i hvilken grad den ser ud som en typisk COVID-19-infektion. Dette indgår som ekstra viden i risikomodel for COVID-patienters forløb, der bliver udviklet i projektet ”Applied Artificial Intelligence for real-time risk assessment of patients with COVID-19” på Rigshospitalet, som Novo Nordisk Fonden også har støttet. Det er forhåbningen, at sådanne modeller kan benyttes af frontlinjepersonalet ved mødet med en ny COVID-19-patient samt af sundhedsvæsenets planlæggere. Projektgruppen er samlet omkring eksisterende kliniske og epidemiologiske AI-interesserede forskergrupper fra Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, støttet af et hold af AI-eksperter fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
Etablering af nødherberg i Odense Kommune for socialt udsatte smittet med COVID-19, Odense Kommune: 2.425.410 kr.
Formålet med indsatsen er at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser ved COVID-19-epidemien blandt socialt udsatte i Odense Kommune. Projektet vil etablere et nødherberg i Odense for socialt udsatte, der er smittet med COVID-19. Projektet skal sikre, at de får den rette omsorg og behandling, og at de ikke spreder smitten blandt øvrige socialt udsatte, medarbejdere, frivillige samt i samfundet generelt. Projektet vil desuden arbejde med at identificere borgere med COVID-19-infektion, som kan have behov for en særlig indsats og omsorg, samt med at mindske smitterisikoen. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Odense Kommune, Odense Universitetshospital og Kirkens Korshær.
Håndtering af akut syge hjemløse borgere, Slagelse Kommune: 2.069.555 kr.
Projektet skal inddæmme smitte og sikre hjemløse borgeres behov ved at samle syge hjemløse og hjemløse, der udviser symptomer på COVID-19. Projektet sikrer etablering og drift af 12 akutstuer til syge og smittede hjemløse borgere. Projektet skal medvirke til at bryde smittekæder blandt de hjemløse borgere. Projektets erfaringer skal samles og evalueres med henblik på at udarbejde en særlig beredskabsplan for håndteringen af smittespredning og håndtering af akut syge hjemløse borgere. Projektet udføres i samarbejde mellem Slagelse Kommune og Forsorgshjemmet Toften (KFUM Sociale Arbejde).
Ekstra overnatningspladser til hjemløse i København, Blå Kors Danmark: 1.791.116 kr.
Projektet skaber mulighed for at udvide antallet af pladser for udenlandske hjemløse med lovligt ophold, så de kan bo på et hostel, der i øjeblikket fungerer som Blå Kors’ midlertidige nødherberg. Pladsantallet udvides fra 40 til 65 pladser i april og kan fastholdes på 65 pladser i maj, hvor tilbuddet ellers skulle være lukket ned igen. De hjemløse tilbydes overnatning, mad og vask og bliver også tilbudt tilsyn af sundhedspersonale. De hjemløse kan på den måde i det store og hele holdes væk fra gaden, og på den måde mindskes smitterisikoen for en meget udsat gruppe. Der vil være mulighed for at lave karantænepladser, hvis nogle af de hjemløse udviser symptomer på COVID-19. Projektet drives af Blå Kors Danmarks hjemløsearbejde, Grace.
Can cardio-renal benefits of new glucose lowering agents mitigate the excess risk associated with Covid 19 infection in type 2 diabetes, a nationwide register-based evaluation, Steno Diabetes Center Copenhagen: 785.000 kr.
Diabetes er en risikofaktor i forbindelse med COVID-19. Det er uvist, hvad der betinger den øgede risiko. Det kunne være senkomplikationer eller højt blodsukker. Betydningen af blodtryksbehandling med ACE-hæmmer har været diskuteret, og det er uafklaret, om ny hjerte- og nyrebeskyttende diabetesbehandling (GLP1- og SGLT2-hæmmer) kunne være en fordel ved COVID-19. Projektet vil belyse dette og er baseret på danske nationale registerdata. Det vil analysere, hvad der karakteriserer personer med diabetes, der testes positive for SASRS-Cov-2, og risikofaktorer for alvorlige komplikationer og død ved indlæggelse med COVID-19. Det kan forhåbentlig hjælpe med at identificere dem, der skal passes særligt på, og hvem der ikke har en forhøjet risiko trods diabetes. Projektet kan også hjælpe med at afklare betydningen af behandlingen for højt blodsukker og blodtryk ved COVID-19.
Oplysning om coronavirus for børn i Grønland, UNICEF Danmark: 360.000 kr.
Projektet vil producere forebyggende oplysningsvideoer om coronavirus på grønlandsk til børn i alderen 10-17 år. Videoerne omhandler både forebyggende tiltag såsom hygiejne, oplysninger for børn om coronavirus generelt samt myndighedernes anbefalinger kommunikeret på en børnevenlig måde.
Hjælp til særligt udsatte hiv-positive, AIDS-Fondet: 336.000 kr.
Projektet vil gennem en styrket rådgivningsindsats modvirke negative fysiske og mentale sundhedsmæssige konsekvenser hos de mest udsatte hiv-positive, der som følge af coronavirus oplever utryghed og symptomer i relation til følgesygdomme og mental mistrivsel og samtidig er afskåret fra fysiske konsultationer. Det sker gennem øget kontakt til AIDS-Fondets rådgivere, nye digitale redskaber og intensiveret rådgivning efter nedlukningsperioden, hvor det etablerede sundhedsvæsen vil opleve ressourceknaphed.
Hjemmeside med hjemmetræningsvideoer til mennesker med sclerose, Scleroseforeningen: 309.750 kr.
I projektet vil Scleroseforeningen hasteproducere en hjemmeside, hvor mennesker med multipel sclerose kan finde en lang række hjemmetræningsvideoer på flere forskellige niveauer. Det er dokumenteret, at netop aktiv vedligeholdelse af funktionsevnen er essentiel for både evnen til selvhjulpenhed og for livskvalitet, og for at risikoen for komorbiditet nedsættes. I forbindelse med corona-krisen er alle tilbud om vedligeholdelse af funktionsevne blandt mennesker med sclerose lukket ned. Det gælder adgang til vederlagsfri fysioterapi og indlæggelse på sclerosehospitalerne, og projektet vil derfor sikre, at mennesker med sclerose får trænet hjemme.
Ansøgning om økonomiske midler til informationsavis om COVID-19 i Grønland, Mediehuset Sermitsiaq.AG: 241.881 kr.
Bevillingen skal bruges til at udgive en tosproget informationsavis om COVID-19. Informationsavisen udkommer med Grønlands to landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG, ligesom temaet i en gratis version bliver tilgængelig på hjemmesiden Sermitsiaq.AG – landets mest besøgte nyhedssite. Dermed bliver informationsavisen tilgængelig for alle i såvel bygder som byer i Grønland. Endelig bliver informationsavisen husstandsomdelt til Nuuks 16.500 indbyggere, da alle smittetilfælde hidtil er opdaget i den tætbefolkede hovedstad. Projektet gennemføres i samarbejde mellem det grønlandske mediehus Sermitsiaq.AG og det grønlandske Sundhedsdepartement.
Fællesskab og formidling til børn med udviklingshandicap – midt i en corona-tid, LykkeLiga: 162.500 kr.
LykkeLiga er Danmarks største fællesskab blandt børn med udviklingshandicap og deres familier. Projektet skal sikre fortsat fysisk aktivitet og holdånd i en tid, hvor børnene ikke kan mødes fysisk. Desuden rummer projektet formidling af information om coronavirus til målgruppen. Udviklingshandicappede børn er særligt udsatte og kommer nemt til at blive isolerede med den aktuelle situation. Der udarbejdes små film som støtte og inspiration til fysisk aktivitet og socialt samvær for udviklingshandicappede børn og deres familier. Filmene skal desuden informere de udviklingshæmmede børn om coronaviruskrisen i et sprog, de forstår og kan håndtere. Alt indhold, der produceres i projektet, formidles åbent gennem LykkeLigas sociale kanaler og er dermed offentligt tilgængeligt. Desuden stiller organisationen al opsamlet erfaring og viden til rådighed for interesserede.
Oplysningskampagne om COVID-19 til etniske minoriteter i Danmark, DRC Dansk Flygtningehjælp: 2.650.000 kr.
Projektet skal oplyse borgere med etnisk minoritetsbaggrund om de væsentligste budskaber fra de danske sundhedsmyndigheder. Det sker på relevante modersmål gennem en online rådgivning (chat) og en hotline samt informationsmateriale målrettet beboere i udsatte boligområder, på asylcentre m.v. Desuden vil projektet køre en kampagne på sociale medier målrettet unge samt oplæsning og evt. illustrationer af budskaber fra myndighederne. Kampagnen koordineres med Sundhedsstyrelsen og løses i samarbejde med Als Research.
Hjælpeberedskab til udsatte børn og familier, Red Barnet: 2.337.525 kr.
Projektet skal iværksætte et landsdækkende hjælpeberedskab til udsatte børn og familier, der presses af en ny og svær hverdag som følge af COVID-19-krisen. Det er familier, som i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og hvis situation forværres kritisk i denne tid. Red Barnets frivillige vil tilbyde familierne hjælp til indkøb, krea- og aktivitetspakker til positiv og aktiv beskæftigelse i familien, gode råd og retningslinjer under krisen, digitalt samvær og fællesskab samt psykosocial støtte via telefonhjælpelinje. Formålet er at sikre den mentale sundhed hos børn i familier i udsatte positioner samt formidling af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en særligt udsat målgruppe.
Afdækning af smitterisiko hos COVID-19-raskmeldte og hos afdøde, Odense Universitetshospital: 1.286.250 kr.
Formålet med projektet er at undersøge, hvor længe SARS-CoV-2-virussen smitter, efter symptomer på infektionen ophører. Man opererer lige nu med en 48 timers sikkerhedsmargin, efter symptomerne ophører, men reelt mangler der viden om, hvorvidt dette er nok. Desuden er der usikkerhed om, i hvor høj grad og hvor længe COVID-19 kan overføres fra afdøde, særligt hos personer, som håndterer afdøde. I projektet udføres forsøg, hvor friske prøver fra COVID-19-syge personer og afdøde med COVID-19 overføres til menneskeceller dyrket i laboratoriet. Ved efterfølgende at observere og måle på cellernes tilstand kan det klarlægges, om prøven indeholder en infektionsdygtig virus. Projektet forventes at give et mere præcist billede af smitterisikoen forbundet med denne virus og dermed et bedre grundlag for at udstikke retningslinjer, der kan begrænse smitte.
Applied Artificial Intelligence for real-time risk assessment of patients with COVID-19, Rigshospitalet: 1.210.000 kr.
I takt med at COVID-19-pandemien udvikler sig, generes flere og flere patientdata. Disse vil kunne bruges til at udvikle nye, data-drevne beslutningsstøttemodeller til gavn for kommende patienter. Baseret på den nyeste viden om kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI), analyse af patientjournaler og behandlingsforløb, arbejder projektet henimod at estimere en nydiagnosticeret COVID-19 patients risiko for at få behov for intensiv og respiratorbehandling baseret på personens tilgængelige sundhedsdata. Det er forhåbningen, at sådanne modeller kan benyttes af frontlinjepersonalet ved mødet med en ny COVID-19-patient samt af sundhedsvæsenets planlæggere. Projektet søger desuden at identificere mønstre i patientdata, der potentielt kan danne grundlag for kommende anbefalinger om, hvordan morgendagens COVID-19-patienter bedst behandles. Projektgruppen er samlet omkring eksisterende kliniske og epidemiologiske AI-interesserede forskergrupper fra Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, støttet af et hold af AI-eksperter fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
Oprettelse af et landsdækkende system til sikring af sundhedsfaglige kompetencer, Sorø Kommune: 1.125.000 kr.
Projektet stiller e-learning på forskellige sundhedsfaglige områder til rådighed for rekrutteret plejepersonale i landets kommuner, der akut har behov for opdateret viden forårsaget af situationen med COVID-19, før de skal varetage visiterede ydelser hos kommunernes borgere. Den anvendte platform sikrer hurtig adgang til effektiv læring uden krav om fremmøde. På samme platform får ledelsen mulighed for at følge status på undervisningen digitalt, og danne sig et overblik over de kompetencer, der er til rådighed. Data opsamles til brug for evt. lignende akutte situationer i fremtiden.
Akut behov for rådgivning og information til psykisk sårbare i forbindelse med coronavirus-epidemien, Psykiatrifonden: 395.000 kr.
Projektet vil akut opruste Psykiatrifondens Rådgivning og informationstilbud til psykisk sårbare i forbindelse med coronavirus-epidemien. Udover at sikre telefon- og chatrådgivning vil der blive oprettet et informations-site med specifik og samlet hjælp og oplysning om mentalt helbred i krisesituationer. Samtidig vil projektet indsamle data fra rådgivningssamtaler for at kunne analysere og bidrage med viden om, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser coronavirus-epidemien har for mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed – både nu og i fremtiden.
I skole igen efter corona-pandemien, Røde Kors: 211.732 kr.
Der er brug for at blive samlet op på den specielle situation, som landets skoleelever har oplevet under coronavirus-epidemien. Skolelærerne vil oftest være den første voksne uden for familierne, som snakker med børnene om det, de har oplevet. For at imødekomme dette behov vil projektet udvikle et samtaleforløb, som lærere kan anvende, så snart eleverne er tilbage i skolerne efter karantæneperioden. Samtaleforløbet tilbyder lærerne en række øvelser, som de kan bruge til dels at tage de svære snakke med eleverne, dels at få eleverne til at reflektere over deres egne handlinger i den svære tid, når skolerne åbner igen.
Clinical testing of low dosage cortison treatment (applicable beyond COVID-19), Rigshospitalet: 5.000.000 kr.
Projektet vil gøre det muligt for danske hospitaler at undersøge, om betændelsesdæmpende behandling med binyrebarkhormon kan hjælpe patienter med COVID-19. Projektet er bevilget uden om det akutte støtteprogram. Læs mere om projektet her.
Akut national forskningsinfrastruktur med blodprøver til COVID-19, Statens Serum Institut: 3.608.000 kr.
Projektet vil etablere et akut, bredt og nationalt COVID-19-samarbejde de næste 6 måneder med henblik på at indsamle diagnostiske blodprøver fra hospitaler i hele Danmark. Formålet er at opbygge en unik forskningsinfrastruktur med 500.000 biologiske prøver fra alle typer patienter, inkl. patienter med meget tidlige stadier af COVID-19-infektion, patienter med akut og livstruende infektion og patienter, der er raske efter infektionen. Alle de opsamlede biologiske prøver stilles gratis til rådighed til COVID-19-relaterede forskningsprojekter de næste to år.
The effect of angiotensin-converting enzyme inhibition and angiotensin II receptor blockade on the course of acute respiratory distress syndrome in COVID-19 patients, Gentofte Hospital: 3.335.000 kr.
Mange af de sværest ramte COVID-19-patienter har forhøjet blodtryk og/eller diabetes. Hovedparten af disse tager blodtrykssænkende medicin, der hæmmer renin-angiotensin-systemet (RAS). Ved hjælp af et randomiseret klinisk forsøg, danske registre og databaser samt patientjournaler vil dette projekt afgøre, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte eller stoppe behandling med RAS-hæmmere hos indlæggelseskrævende COVID-19-patienter.
GLYCOVID-19, Steno Diabetes Center Copenhagen, Herlev og Gentofte Hospital samt Hvidovre Hospital: 2.992.500 kr.
Projektet vil belyse, hvordan COVID-19 påvirker hjertets pumpefunktion og blodets koagulationsevne på forskellige blodsukkerniveauer. Studier har vist, at en tredjedel af patienter, der dør af COVID-19, har eksisterende diabetes. En ændret blodsukkerkontrol under intensivbehandling kan potentielt resultere i negativ effekt på hjertefunktionen, især hos patienter med høje blodsukkerniveauer før indlæggelse. Projektet vil undersøge diabetespatienter ved ankomsten til hospitalet og COVID-19-positive patienter med og uden diabetes i løbet af de første 24 timer efter ankomst til intensivafdelingen. Desuden undersøges så mange deltagere som muligt 4 uger efter overstået akutforløb.
NOVO COVID-19 fødende og nyfødte, Aarhus Universitetshospital: 1.950.000 kr.
Formålet med projektet er at undersøge en population bestående af alle gravide og nyfødte, mens COVID-19-epidemien er på sit højdepunkt. I denne tid med en pågående, international sundhedskrise er der et stort behov for mere viden om COVID-19 (sygdommen) og SARS-CoV-2 (virussen) hos gravide, fødende og nyfødte børn. Selvom gravide ikke nødvendigvis er mere modtagelige for virale infektioner, har det længe været kendt, at de forandringer, der sker i deres immunsystem og deres fysik, kan være associeret med et mere alvorligt forløb af sygdommen end hos ikke-gravide. Projektet er et follow-up-studie, hvor alle gravide, der skal føde på Aarhus Universitetshospital og på Kolding Sygehus – Sygehus Lillebælt over en periode på nogle måneder, inkluderes.
Fast-Track implementation of an advanced web-based self-triage and assessment Chatbot for COVID-19, Region Hovedstadens Akutberedskab: 1.531.827 kr.
Formålet er at udvikle, teste og haste-implementere en national chatbot for COVID-19-relaterede spørgsmål. Det primære formål er at give borgerne opdateret, evidensbaseret online-information om, hvordan de skal håndtere COVID-19-symptomer samt give relevant information om, hvornår og hvor de skal henvende sig for yderligere medicinsk rådgivning eller assistance. Det andet formål med projektet er at reducere opkaldsvolumen og arbejdspresset på 1-1-2, 1813 og lægevagten samt hos praktiserende læger. Chatbotten vil være i stand til at levere videnskabelige data, der identificerer spredningen af COVID-19 i den generelle befolkning.
Biomarkører til risikovurdering af patienter med COVID-19 – Interregionalt Biobank-projekt, Herlev og Gentofte Hospital: 1.372.200 kr.
Formålet med projektet er at samle en stor, uselekteret biobank over patienter, der indlægges med COVID-19. Biobanken skal bruges til at 1) identificere og sammenligne etablerede og eksperimentelle biomarkører for alvorlig sygdom og død og 2) konstruere en risikomodel, som inkluderer en eller flere markører samt kliniske data. Risikomodellen kan bruges til at vurdere, hvilke patienter der er i risiko for alvorlig sygdom, og hvilke patienter der kræver mindre intensiv observation og eventuelt kan ses an i hjemmet. Projektet er et prospektivt kohortestudie.
Remote Glucose Monitoring of Patients Isolated during the Covid-19 Pandemic, Endokrinologisk & Nefrologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital: 1.105.755 kr.
Formålet med projektet er at give hospitalspersonalet et real-time indblik i, hvordan blodsukkeret udvikler sig hos COVID-19-smittede og isolerede diabetespatienter via kontinuerlige trådløse glukosemålere. Normalt måles blodsukkeret på indlagte patienter fem gange i døgnet ved hjælp af traditionelle point of care-apparater. Ved at fjernmonitorere blodsukkeret kan personalet reducere brugen af værnemidler og spare personaleressourcer, og der kan hurtigt gribes ind, hvis blodsukkeret er enten for lavt eller for højt.
Mental Health Consequences of the COVID-19 Pandemic, Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien: 1.050.000 kr.
Projektet vil kortlægge omfanget af psykisk sygdom relateret til COVID-19-pandemien. Det er forventeligt, at pandemien vil have negative konsekvenser for personer, som lever med eller som er i risiko for at udvikle psykisk sygdom. De første resultater vil være tilgængelige efter cirka to uger, og projektet vil derfor give værdifulde oplysninger, der kan bruges til at afbøde konsekvenserne af pandemien.
Etablering af midlertidigt nødherberg samt suppekøkken til socialt udsatte i Aarhus by, Røde Kors: 730.000 kr.
Målet med projektet at sikre overnatning og bespisning af særligt socialt udsatte i Aarhus. Covid-19-pandemien og implementeringen af forsamlingsrestriktioner har ændret vilkårene for de mest socialt udsatte i Aarhus dramatisk. Herberger har måttet begrænse kapaciteten, og nogle sociale væresteder har helt måttet lukke. Grundet smitterisiko og de vedtagne forsamlingsrestriktioner er der på nuværende tidspunkt hverken herbergspladser eller bespisningsmuligheder nok i Aarhus. For at imødekomme dette behov vil projektet etablere et midlertidigt nødherberg samt et suppekøkken i Aarhus. Projektet drives af et konsortium bestående af Røde Kors Aarhus, Kirkens Korshær, Blå Kors samt Folkekirkerne i Aarhus.
Psykologiske konsekvenser af COVID-19 hos patienter og pårørende i Danmark, Rigshospitalet og Københavns Universitet: 378.000 kr.
Projektet har til formål at afdække de psykologiske konsekvenser af COVID-19. Det er velkendt, at der under en epidemi kan ske en stigning i forekomst af psykiske reaktioner, og at de forekommer blandt halvdelen af den eksponerede population. I en interviewundersøgelse undersøger projektet dels, hvordan det opleves at være i risiko for COVID-19, dels at have sygdommen, samt hvordan det opleves at have en svært syg pårørende eller at miste en pårørende til COVID-19. Projektet vil beskrive de psykologiske reaktioner blandt patienter og pårørende og opstille forslag til tiltag som minimerer de psykologiske konsekvenser.
COVID-19 WARD, Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og DTU Sundhedsteknologi: 3.909.009 kr.
Projektet vil udvikle en intelligent trådløs 24/7-overvågning af coronapatienter i højrisikogruppen. Overvågningen skal sikre tidlig identifikation af forværring samt markant reduktion af patientkontakt, smitte, brug af værnemidler og behov for personaleressourcer. Overvågningen vil starte i løbet af de næste 2 uger.
Pro-aktiv Beskyttelse af Indlagte Lungesyge med COVID-19: Pro-Lung-COVID-trial, Københavns Universitet samt Region Hovedstaden: 2.162.646 kr.
Projektet vil undersøge, om medicinske patienter, der indlægges akut, og som har en positiv test for 2019-nCoV, kan få gavn af behandling med det virusinfektionsmodificerende stof hydroxy-chloroquin samt det virus-immunmodulerende og antibakterielle stof azithromycin. Formålet er at finde en behandling, der kan føre til kortere indlæggelse og færre indlæggelser på intensivafdeling og lavere dødelighed.
ECHOVID-19, Københavns Universitet, Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: 1.780.000 kr.
Projektet er et prospektivt klinisk studie, der blandt andet skal undersøge, om ultralydsskanning af hjertet og ultralydsundersøgelse af lungerne kan forudsige, hvilke patienter der er i høj risiko for udvikling af akut lungesvigt, indlæggelse på intensiv afdeling eller anden akut forværring under indlæggelse for COVID-19. Studiet vil også give et unikt indblik i, hvordan infektionen påvirker hjertet, da alle patienter også vil få foretaget en grundig hjerteundersøgelse når infektionen er overstået. Studiet inkluderer patienter indlagt på de fleste af Region Hovedstadens hospitaler med en laboratoriebekræftet diagnose af COVID-19.
COVID-19 oplysningsindsats, Mino Danmark: 933.014 kr.
Projektet skal udvikle en digital platform, der gør det muligt at levere hurtige oversættelser af de danske myndigheders oplysninger om den igangværende coronavirus-epidemi til sproglige minoritetsgrupper i landet. Målet er at få oversat regeringens vigtigste udmeldinger til folket til op mod 30 forskellige sprog indenfor 12 timer.
Ældretelefonen, Ældre Sagen: 495.000 kr.
Projektet vil oprette en ældretelefon, hvor frivillige telefonvenner ringer til ældre, der ønsker en at tale med. Formålet er at afhjælpe på ensomhed og isolation i en tid, hvor vi ikke kan komme i kontakt med hinanden på andre måder.
Den myndighedsfælles corona-hotline, Røde Kors: 500.000 kr.
Bevillingen støtter Røde Kors’ arbejde med at understøtte den myndighedsfælles nationale corona-hotline. Hotlinen har til opgave at svare på spørgsmål fra mennesker over hele landet, der oplever utryghed eller har konkrete spørgsmål, de søger svar på. Røde Kors bidrog med bemanding, mens hotlinen havde mange opkald, døgnet rundt i treholdsskift. Derudover stiller Røde Kors med døgnbemanding af 8-10 samaritter, der varetager rollen som sundhedsfaglig rådgivning og supervisorer for medarbejderne på myndighedernes callcenter i Jonstrup på Sjælland.
Bevilling uddelt gennem forskningsprogrammet Societal Responses to and Preparedness for Emerging Viral Infections – 2020:
Overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme, Statens Serum Institut: 10.000.000 kr.
Projektet skal udvikle en digital løsning, der hurtigere skal kunne opdage og respondere på nye infektiøse trusler. En forbedret digital løsning er afgørende for, at både enkelte læger og det nationale beredskab har lettilgængelig, elektronisk adgang til relevante data, så der hurtigt kan skabes det fornødne overblik til at agere på udbrud af sygdomme og infektioner samt forebygge smittespredning.
