Ansøg om midler

Modtageren af Novo Nordisk Prisen 2021 baner vejen for nye behandlinger af mennesker med hjernesygdomme

Efter Marco Prinz færdiggjorde sit medicinstudie valgte han at studere mikrogliaceller, som blev betragtet som de absolut kedeligste celler i hjernen. Men hér – 24 år senere – modtager han Novo Nordisk Prisen 2021 for sine nyskabende studier af, hvilke helt afgørende roller disse celler spiller i centralnervesystemet, både ved normal hjernefunktion og i forbindelse med sygdomme. Hans banebrydende resultater danner grundlaget for nye koncepter inden for diagnostik og behandling af mennesker med sygdomme som multipel sklerose og Alzheimers sygdom.

Før mennesker fødes dannes en uigennemtrængelig barriere mellem blodbanen og hjernen, der forhindrer at kroppens immunceller kan strømme til hjernen. Hjernen har derfor sit helt eget immunsystem, hvor såkaldte mikroglia-celler spiller en hovedrolle. Cellerne fungerer både som vagtværn og husholderske og har en central rolle i både at overvåge og forsvare hjernen – og i at opretholde dens normale funktioner. Den tyske professor Marco Prinz blev meget fascineret af disse celler i begyndelsen af sin karriere – celler, som på dét tidspunkt primært blev anset for at være hjernens skraldemænd.

”De fleste mennesker syntes, de var kedelige, fordi man troede, at deres funktion blot var at fjerne affaldsstoffer under sygdom. Men vores forskning har vist, at de har en langt mere vidtgående funktion, og at udviklingen af mikroglia kan spores tilbage til en bemærkelsesværdig kort periode i løbet af fosterudviklingen. Mikroglia er nøgleaktører i at opretholde hjernens normale funktion, og hvis de svigter kan der opstå flere forskellige meget alvorlige hjernesygdomme,” forklarer prof. dr. Marco Prinz, Medical Director ved Institute of Neuropathology, Medical Center, University of Freiburg, Tyskland.

Et tidligt vækkeur i hjernen
I hjerner, der rammes af multipel sklerose eller Alzheimers sygdom, aktiveres og forøges antallet af mikroglia, og for at reducere skaderne reagerer de meget hurtigt og opsluger døende cellefragmenter og karakteristiske proteinophobninger. Men de udmattes og ældes allerede efter et par uger med udrensning af uønsket materiale og ender med selv at bidrage til udviklingen af alvorlige hjernesygdomme.

”Vi begynder nu at forstå, hvordan disse fungerer som hjernens politibetjente. Baseret på hvad vi og andre forskningsgrupper opdager omkring signaturer og funktionalitet, kan disse opdagelser blive anvendt hos patienter, fordi mikroglia synes at være de første, der reagerer, ved næsten enhver hjernesygdom. Så hvis vi kan identificere nogle molekyler, gener eller markører, der virkelig er typiske for mikroglia-specifik sygdom, kan vi muligvis udvikle bedre diagnostik og behandlinger,” siger Marco Prinz.

For sin enestående indsats modtager Marco Prinz Novo Nordisk Prisen på 5 mio. kr. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden og hædrer en aktiv forsker, der har ydet fremragende internationale bidrag til at fremme lægevidenskaben, som gavner menneskers liv.

”Marco Prinz er en enestående klinisk forsker, der er et lysende eksempel på, hvordan grundforskning og klinisk forskning kan forenes og skabe ny viden, som fører til paradigmeskift. Han har bidraget til at tegne et helt nyt billede af det medfødte immunsystems rolle i centralnervesystemet, hvorved funktionen og oprindelsen af hjernens mikroglia – og deres funktionelle forbindelse til tarmkanalen og mikrobiomet – er blevet belyst. Med Novo Nordisk Prisen 2021 anerkender vi prismodtagerens bidrag til at bygge bro over kløften mellem grundforskning og anvendt forskning inden for neuroimmunologi,” siger Jørgen Frøkiær, formand for komiteen, der uddeler prisen.

Marco Prinz er meget beæret over at modtage prisen og siger:

”For 25 år siden var det svært at forestille sig, at jeg i dag ville modtage disse hædersbevisninger og udmærkelser, for på det tidspunkt var der ikke mange, der var opmærksomme på dette felt, så jeg accepterer prisen med stor ydmyghed og stolthed. Det er svært at forudsige, hvordan dette felt vil udvikle sig i løbet af de næste 10 år, men det udvider sig eksponentielt lige nu, nyder stor interesse og har potentiale til at kunne helbrede mennesker med nogle af disse invaliderende og dødbringende hjernesygdomme. Dette er stadig drivkraften i mit daglige arbejde.”

Fremtidig behandling
Marco Prinz forestiller sig, at man i fremtiden muligvis kan identificere nogle af de mikroglia-specifikke molekyler ved hjælp af magnetisk resonans-billeddannelse (MRI) eller positron-emissions-tomografi (PET) hos levende patienter, og dermed diagnosticere sygdommen allerede før symptomerne viser sig.

”Det er som et tidligt vækkeur i hjernen, der kan fortælle os ting, der ikke er mulige at detektere i dag. Normalt diagnosticeres hjernesygdom ud fra symptomerne eller måske via små biopsier fra hjernen. Hvis mikroglia i et bestemt område er aktiveret, kan det fortælle os, at patienten er ved at udvikle en specifik hjernesygdom,” forklarer Marco Prinz.

I dag bliver de fleste hjernesygdomme typisk først diagnosticeret, når de allerede er fremskredne, og patienterne ér ramt af vanskeligheder. Med en tidlig diagnose kan patienterne muligvis få en mere specifik behandling, der i fremtiden kunne være mikroglia-baseret.

”Vi ser mikroglia som oplagte mål for behandling af mennesker med lidelser i centralnervesystemet såsom multipel sklerose og Alzheimers sygdom. Vi kalder disse for neuromodulatoriske behandlinger, som kan bestå af farmaceutiske indgreb eller hjernestimulering til at afhjælpe og helbrede sygdommene,” siger Marco Prinz.

Om Marco Prinz

1990–1996
Medicinstudiet, Humboldt University (Charité), Berlin, Tyskland

1997–1998
Postdoc, Max Delbrück Center for Molecular Medicine, Berlin-Buch, Tyskland

1999–2002
Postdoc og læge, Institute of Neuropathology, University of Zürich, Schweiz

2004
Habilitation ved Medical School, University of Göttingen; forelæser (“Habilitation”), overlæge (“Facharzt” og “Oberarzt”) i neuropatologi, Institute of Neuropathology, University of Göttingen, Tyskland

2008–
Professor (W3) og direktør, Institute of Neuropathology, Medical Center, University of Freiburg, Tyskland

2014
Sobek Prize

2015
Reinhart-Koselleck Grant

2017-
Koordinator af SFB/TRR 167 NeuroMac on myeloid cells in the CNS

2018–
Highly cited researcher (Clarivate Analytics)

2018
Ernst Jung Prize

2020
Gottfried Wilhelm Leibniz Prize

Om Novo Nordisk Prisen
Novo Nordisk Prisen hædrer en aktiv forsker, der har ydet fremragende internationale bidrag til at fremme lægevidenskaben, som gavner menneskers liv.

Formålet med prisen er både at belønne og fremme støtten af biomedicinsk forskning i Europa.

Prisen ledsages af 5 mio. kr. og består af et stipendium på 4,5 mio. kr. og en personlig hæderspris på 0,5 mio. kr.

Novo Nordisk Fonden giver yderligere 0,5 mio. kr. til at afholde et internationalt symposium inden for modtagerens forskningsfelt(er).

Der er åbent for nomineringer til Novo Nordisk Prisen 2022  indtil 1. juni 2021 via dette link: https://novonordiskfonden.dk/en/prizes/the-novo-nordisk-prize/.

Om Institute of Neuropathology, University of Freiburg
Omdrejningspunktet for de diagnostiske aktiviteter ved Institute of Neuropathology er evalueringen af bioptiske vævsprøver fra det centrale og perifere nervesystem, som indbefatter mikroskopiske og molekylære undersøgelser af CNS- og PNS-væv. Forskningsaktiviteterne omfatter projekter inden for den medfødte immunitet i hjernen, såsom autoimmun inflammation (EAE-model), neurodegeneration og generel immunitet. Det kliniske og videnskabelige arbejde udføres i tæt samarbejde med kolleger fra Department of Neurology and Neuroscience, Department of Neurosurgery og andre medicinske specialer inden for Neurocenter og fra andre institutioner.

Yderligere information

Christian Mostrup, Senior Programme Lead, +45 3067 4805, [email protected]